Anja Maibom

Underviser på sommerkurset Cykel og sauna
Anja er Etnolog og stifter af HeatWorks, et pop-up saunaunivers skabt med ønsket om at skabe rum for nærvær, fordybelse og fællesskab. Med sin baggrund i etnologi har Anja en dyb forståelse for menneskers behov for ritualer, pauser og meningsfulde møder. Hun brænder for at formidle og bringe mennesker sammen i fællesskaber, der gør en forskel – og med HeatWorks ønsker hun at bidrage til intentionelle pauser, hvor vi kan lande i os selv og hente ny energi til at være de bedste versioner af os selv.
På kursuset Cykel og sauna deler Anja sin viden om saunagusens historie, kontrastterapiens virkninger og skaber et trygt og sanseligt rum, hvor varme, kulde og fællesskab smelter sammen til en helhedsoplevelse.