Ring mig opBook en rundvisningBestil gratis brochureTilmeld dig

Dans +

Koreografi og personlige udtryk

Hvad er Dans +?

‘Dans +’ er et fag, der gennem moderne dans, kreativ bevægelse og tekniske færdigheder giver dig en bedre forståelse for din krop og dens kunnen. I ‘Dans +’ arbejder vi med at rykke dine grænser for udtryksmuligheder gennem bevægelse, legende elementer og samarbejde.

‘Dans +’ i 2. periode har et større fokus på, at du bliver i stand til at skabe koreografier alene og i samarbejde med andre. Vi skal arbejde med at skabe en koreografisk værktøjskasse, der åbner op for, at du på sigt kan være med til at skabe tværkunstneriske projekter. I sidste ende arbejder ‘Dans +’ i 2. periode frem mod en visning eller forestilling skabt af eleverne og underviseren.

‘Dans +’ henvender sig til dig, der gerne vil udforske kroppens bevægelsesmuligheder, skabe koreografier og få en bedre kropsforståelse gennem forskellige danseteknikker og improvisation. ‘Dans+’ på højskolen er for alle. Faget er både for dig, der er ny til dans og dig, der har danset før. Fælles for alle er en nysgerrighed omkring dans, kreativitet og koreografisk arbejde.

‘Dans +’ er primært et praktisk funderet fag. Vi skal styrke kroppen gennem opvarmning, teknik og koreografi. Gennem leg, improvisation og koreografiske værktøjer arbejder vi med personlige udtryksformer.
Vi skal se bagom dansen og få indblik i dansens historie. Sammen retter vi blikket mod national og international scenekunst via danseforestillinger, dansefilm og tekster og snakker om, hvad der rører sig ude i verden og hvorfor.

Underviser

Stina Strange Thue