Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Dans


Hvad er Dans på Roskilde Festival Højskole?

Kropsligt arbejde har en særlig evne til at skabe sanselige og transformerende øjeblikke i mødet med os selv og hinanden. Arbejdet er ofte filosoferende og vover sig ud i spekulative definitioner af den verden, vi lever i. Hvordan bevæger vi os i verden, og hvordan bevæger verden os?

På faget arbejder vi med kroppen som udgangspunkt for en kunstnerisk proces. Vi anvender kropslige øvelser og metoder fra forskellige bevægelsesbaggrunde og danseteknikker til at nærme os indlevelse, udtryk og performativitet.

Som udgangspunkt vil alle dage starte fysisk. Nogle dage vil fokus være på sveddryppende og muskulært arbejde, andre indlevende og anatomisk. Derefter vil vi fortsætte med mere kunstneriske og performative eksperimenter, hvor I får mulighed for at afprøve egne ideer og værker, hvor krop eller performativitet kan kombineres med andre medier som billedkunst, musik, tekst alt efter jeres interesser og passion.

Vi vil inkorporere andres og egne tekster, der sætter kropsarbejdet i en kulturel kontekst og skabe rum for dialog, debat og refleksion omkring oplevelsen af kroppen i verden.

Alle kroppe er velkomne uanset baggrund. Eneste forudsætning er en lyst og nysgerrighed. Kurset er for jer (!), og I er med jeres personligheder, interesser og kunstneriske praksisser med til at skabe kurset i kombination med min passion for at dele ud af kroppens potentiale.

Vi byder dig op til en rundvisning

Har du spørgsmål til faget Dans på højskolen, kan du altid sende os en mail på kontakt@rofh.dkVi giver også meget gerne en rundvisning, hvor du kan se højskolen og høre mere om dans og vores andre fag.