Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Debattør

Tale, debat og personligt mod

Hvad er Debattør på Roskilde Fesival Højskole?

Måske du har prøvet at blive rørt af en taler, eller blive provokeret af et argument. Men hvad skal der til, før vi bliver ramt, når andre udtrykker sig? I Debattør tager vi udgangspunkt i dig. Vi udfordrer vores egne og hinandens synspunkter og leger med sprogets magt

Du vil lære konkrete redskaber til at blande dig i den offentlige debat, til at holde taler, og du vil arbejde med dit personlige udtryk. Det er fagets ambition at gøre dig til en stærk taler, kritiker og debattør, som kan argumentere sagligt og udtrykke dig skarpt i en forsamling.

Undervisningen

Med udgangspunkt i retoriske og journalistiske virkemidler lærer du om taleskrivning, kropssprog, stemmeføring, argumentation, appelformer og håndtering af nervøsitet. Du lærer at tale, så det fænger, og du vil udvikle dit personlige mod. Sammen analyserer vi, hvad der fungerer, når du får dit budskab ud. Vi rykker ved hinandens grænser, vi har det sjovt, og vi prøver os selv af.

Undervisningen veksler mellem øvelser, diskussion, teori, fremlæggelser og feedback. Vi skaber et trygt læringsrum sammen, hvor vi hjælper og respekterer hinanden og sammen bliver bedre. Faget vil kunne hjælpe dig til at holde taler, oplæg og præsentationer foran andre, blande dig i debatter i små og store sammenhænge og ikke mindst gøre dig til en kritisk modtager af kommunikation – hvad end det er i private sammenhænge rundt om middagsbordet eller det er argumenter fra en politiker.