Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Gode Penge

Forstå økonomi - og form fremtiden!

Kom med på et sommerkursus, der forener progressiv undervisning om samfundsøkonomi med højskole-hygge.

Vi kan ikke forme fremtidens samfund uden at forholde os til økonomi. På dette kursus bliver du klædt på til at forestille dig en retfærdig, bæredygtig og realistisk fremtid, hvor det økonomiske system er en medspiller frem for en stopklods.

For at sikre en demokratisk, åben og nysgerrig debat om, hvilket samfund vi ønsker os, må vi forstå det økonomiske maskinrum. Derfor vil du – mellem morgensang og bålaften – få en indføring i økonomisk sprog og teori og lære at forstå de logikker, vores økonomiske system er bygget på.

Vi skal debattere tidens vigtige emner som klima, stigende boligpriser, ulighed og velfærd i relation til økonomi og pengesystemet. Med andre ord skal vi sammen udforske, hvad en retfærdig økonomi er – og hvad den bør være.

Ugen byder på inddragende undervisning i form af foredrag, workshops og en levende tilgang til læring, hvor både kreativitet, krop og hjerne kommer i spil.

Kurset er for alle. Det eneste, vi forventer af dig på forhånd, er nysgerrighed og videbegær. Vi lover plads til fordybelse, dumme såvel som geniale spørgsmål og inspirerende samtaler over langbordene i spisesalen.

Det er ikke småting, vi giver os i kast med – og vi lover, at du tager klogere, mere håbefuld og inspireret hjem.

Der er rabat for unge under 30. Derudover tilbyder foreningen Gode Penge en ekstra økonomisk støtte på 1000,- til alle med begrænsede midler – også deltagere, der allerede får rabat af højskolen. Send en ansøgning om 1000 kr. i tilskud til jonas@godepenge.dk.

Vi glæder os til at blive informeret, indigneret og inspireret sammen med dig og de andre kursister!

INFO

Program

Programmet er foreløbigt og bliver opdateret løbende.

Søndag
14.00 Ankomst og indkvartering
16.00 Rundvisning
17.00 Velkomst i Orange
18.00 Aftensmad
19.00 Mød dit hold
19.30 Mød de andre kursister

Mandag: Økonomisk teori
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Intro: Ugeplan og læringsrum
11:0o Oplæg: Crash course i makroøkonomi
12.00 Frokost
13.00 Workshop: Lær at tale økonomisk
16.00 Åbent rum: Skriv en pengesang
18.00 Aftensmad
19.30 Sangaften

Tirsdag: Penge
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Oplæg og workshop: Penges funktion
12.00 Frokost
13.00 Oplæg: Et pengesystem for alle
16.00 Åbent rum: Brætspillet Money Maker
18.00 Aftensmad
19.30 Fælles foredrag

Onsdag: Boligpriser og ulighed
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Oplæg: Et brandvarmt boligmarked
12.00 Frokost
13.00 Oplæg og workshop: Red det globale syd
16.00 Åbent rum: Læsesal
18.00 Aftensmad
19.30 Bålaften
21.00 Filmvisning

Torsdag: Investeringer og klima 
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Oplæg og workshop: Gode Investeringer
12.00 Frokost
13.00 Oplæg og workshop: Har vi råd til den grønne omstilling?
16.00 Åbent rum: Gåtur
18.00 Aftensmad
19.30 Åbne værksteder / afslapning

Fredag: En økonomi for fremtiden 
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Opsamling og skriveworkshop
12.00 Frokost
13.00 Afslutning af projekter
15.00 Fællesbillede
15.30 Fernisering
18.00 Afsluttende festmiddag

Lørdag: Vi ses!  
09.00 Mokost
10.00 Tak for denne gang!

Højskolen ligger i Musicon, en ny bydel på en nedlagt betonfabrik. Byudviklingen er inspireret af Roskilde Festivals arbejde med kunst, midlertidighed og bæredygtighed.

Du bor i nye rummelige og lyse værelser i Musicon, Roskildes kreative bydel.