Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

ROFHSTOF

Til august afholdes ROFHSTOF – Roskilde Festival Højskoles allerførste sommerkursus. Tilmelding er åben!

Idéen bag kurset er at tage et langt højskoleophold på RoFH og koge det ned til en überkoncentreret bouillonterning. Kort sagt – på én uge får du alt det med, der kendetegner et langt højskoleophold med hovedfag, valgfag, morgensamlinger, højskolesang og Karens mad.

Kurset har ikke nogle traditioner endnu, dem skal vi skabe sammen. Kurset har til formål at tiltrække mange tidligere elever, der i fællesskab med nye ansigter, mærker den stemningsfyldte kombination af fællesskab og kreativitet som kendetegner Roskilde Festival Højskole.

ROFHSTOF er for alle, der har lyst til at opleve et ophold på Roskilde Festival Højskole.

Undervisningen i hovedfagene varetages af højskolens lærere. Dertil tilbydes undervisning i en række valgfag (workshops), som undervises af tidligere højskoleelever. Alle fag afholdes i skolens indbydende omgivelser med masser af plads til faglig og kreativ udfoldelse. Udover undervisning, morgensamlinger og talk byder ugen også på et væld af sociale aktiviteter, i form af koncerter, open-mic, bålhygge og fester, hvor du i fællesskab med dine medkursister kan fundere over både nye og gamle minder.

Roskilde Festival Højskole arrangerer ROFHSTOF i samarbejde med Elevforeningen for Roskilde Festival Højskole – og vi glæder os til at tage imod dig!

Pris: 3000 kroner*

*Medlemmer af Elevforeningen for Roskilde Festival Højskole kan få tilskud (750 kroner).

NB: Efter tilmelding vil du snarest modtage en betalingsopgørelse. Kursusbeløbet betales senest en måned før kursusstart. Vi sender ikke bekræftelse på betaling, men tager kontakt, hvis betalingen udebliver.