Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Kunst

Undersøgelse, fordybelse
og refleksion

I hovedfaget Kunst er det frembringelsen af dine egne værker, der er i centrum. Her eksperimenterer vi med forskellige kunstneriske metoder og stilarter, og vi lader os inspirere ved at se på kunstens skiftende historiske betydning med særligt fokus på samtidskunsten.

Omdrejningspunktet er vores fælles værksted – Atelieret – hvorfra vi arbejder i medier som maleri, skulptur, videokunst, fotografi, installation, performance, lyd etc.

Undervisningen

Vi leger og fejler os frem, og betragter den kunstneriske proces som en undersøgelse. Faget dyrker fordybelsen og friheden til at eksperimentere, og vi lader os inspirere ved at besøge udstillinger og møde etablerede kunstnere og gæsteundervisere.

Højskolens mange fag lægger op til samarbejder på kryds af fagene – noget vi gør vi brug af i Kunst! Ligesom området omkring højskolen giver et helt særligt frirum og nye muligheder for at udforske kunstens rolle i det urbane miljø tæt på festivalen, Roskilde og København.

Sammen med Roskilde Festival skal vi arbejde med det finurlige, det eksplosive, det provokerende og det skæve.

Fag i faget

Maleri, tegning, skulptur, installation og rum, kuratering, collage, video, samtidskunst, kunstforståelse, historie, æstetik, filosofi

Faget som levevej

Vi dyrker først og fremmest kunsten som et tankesæt og en interesse, men har du mod på at videreuddanne dig kan du bruge faget som afsæt for arkitektskolen, lærer- og pædagoguddannelsen, kunstakademiet eller designskolen. Fagets underviser står klar med gode råd og anbefalinger, der kan hjælpe dig med at afklare hvad du skal.

Periode

Udbydes i alle fire perioder
8,5 timer/uge

Morten Ernlund, underviser i kunst på Roskilde Festival Højskole

Atelieret er vores laboratorium og base - her er lys om rum til at brede et lærred ud og slå et stort brød op, hvad enten det er maleri, skulptur, tegning, tryk, videokunst m.m..

Det er helt oplagt at have kunstfag når man går på højskole, da dit kunstværk er tilgengængeligt alle ugens dage. Nogle gange kan du lade det stå lidt og andre gange rammer du en kreativ nerve og kan fortsætte til langt ud på natten.

Kom indenfor

På RoFH vil vi vildt gerne invitere dig ud og opleve højskolen i den kreative bydel Musicon, tæt på festivalen og tæt på København. Vi betaler transporten. Ring til os på +45 3132 5321 eller book en rundvisning her.

Få tilsendt materiale

Klik her og bestil vores materiale og se hvilket frirum og nye muligheder der venter dig på et højskoleophold på 4, 6 eller 10 måneder.