Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Larm & kaos

Sommerkursus i musik

Larm og kaos er et musikalsk improvisatorisk fag hvor vi ved hjælp af forskellige musikalske benspænd og dogmer skaber nye lyde og værker.

Det handler om at skabe sammen, udfordre hinanden og gå ud over ens egne grænser i en søgen efter hvad der er på den anden side.

Larm og kaos er et mantra og et mindset. Et forsøg på at udfordre vores fælles forståelse af musik, lyde, performance og sammenspil. Det er et fag der kræver mod og en lyst til at udfordre både sin musikalske forståelse og tolerance såvel som ens egen person i sammenspil med andre.

Tanken er at opnå og skabe nye musikalske oplevelser både for os selv på faget, såvel som lytteren.

Udvid din horisont i et uformelt og kreativt læringsmiljø og vær med til at skabe nye musikoplevelser for sig selv og andre

Roskilde Festival Højskole ligger i bydelen Musicon, der er en ny kreativ smeltedigel og højskolen er et nyt samlingspunkt for dansk musik- og kulturliv.