Ring mig opBook en rundvisningBestil gratis brochureTilmeld dig

Culture Management

Kultur, musik og event

Fremtidens kulturledere skal besidde særlige personlige og kreative egenskaber. Når nye påfund skal realiseres er et projekt den form du støtter dig til. Ledelse er det, der bringer dit projekt i mål.

I Culture management får du konkrete erfaringer med kulturledelse som forandringsskabende disciplin, der gør dig i stand til at turde projektudvikle, lede og navigere efter den klarest lysende stjerne og drømme stort.

Undervisningen

Gennem samtale og konkrete øvelser arbejder du med at skabe, styre og realisere begivenheder sammen med andre – uanset størrelse og ambition. Du vil i praksis komme til at prøve kræfter af med formater og idéer ift. koncertafvikling, udstillinger, filmvisninger, mm.

Undervejs vil dine ideer blive udfordret, skærpet og forfinet før de omsættes til virkelighed, og du vil blive kastet ud i det økonomiske, strategiske og kommunikationsmæssige benarbejde, der er nødvendigt før din idé kan føres ud i livet.

Fag i faget

Ledelse, projektledelse, ideudvikling, oplevelsesdesign, iværksætteri, fundraising, booking og aftalestyring, økonomi, kommunikation, formidling, storytelling, organisering,

Faget som levevej

Har du en booker, en spillestedsleder eller en eventmager i maven, eller tænker du på at omsætte din interesse for musik og kultur til en erhvervs- eller videregående uddannelse, så får du gennem faget indsigt i den virkelighed og praksis, der kendetegnet det faglige felt. I løbet af opholdet står fagets underviser klar til at vejlede og hjælpe dig med at afklare din vej.

Periode

1. periode
6-7 uger afhængig af kursus
10 timer/uge

 

Undervisere

Mika Christoffersen underviser i ledelse.

Du kan læse et portræt af hende her.

 

Culture Box

Faglokalet for Culture management er placeret på skolens 1. sal med udvendig trappenedgang til højskolens bagområde og med tæt forbindelse til journalistik- og aktivistfagene. Med lokalets nye inventar og udstyr er der mulighed for at indrette og tilpasse rummet i forhold til skiftende processer, øvelser og projekter.

Området

Området omkring højskolen byder på mange muligheder for at indtage byrummet. Vores nærmeste naboer består af kreative aktører, der opererer i det kulturelle spor; Festivalpladsen, Roskilde Festivals sekretariat, Danmarks Rockmuseum, Skaterpark, Rabalderparken, Aaben Dans, osv. Med andre ord – vi har en legeplads af muligheder omkring os.