Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Bureaet

Strategisk kommunikation, medieproduktion og marketing

I Bureauet arbejder vi blandt andet med at lave strategisk kommunikation om højskolens Community Camp på Roskilde Festival 2022 og vi stifter løbende bekendtskab med forskellige former for inspirerende og nyskabende medieproduktion.

Vi fokuserer i anledning af vores festivalprojekt Common Ground på sociologisk og psykologisk teori om festkultur og fællesskaber i relation til temaer som bæredygtighed, ansvar og omsorg, men der vil også være et særligt fokus på menneskerettigheder og musikkultur.

Vi etablerer indledningsvist små redaktioner i elevgruppen, der producerer kampagnemateriale som højskolen og Roskilde Festival kan bruge i relation til Common Ground. Vi tester forskellige formater og får besøg af aktører udefra, der præsenterer os for redskaber til at lave kommercielle kommunikationsprodukter og forandringsskabende kampagnearbejde. Vi skal også samarbejde med organisationen Rapolitics, Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder om et konkret festivalprojekt på dette års RF50.

Vi får desuden besøg af en række spændende gæstelærere på faget. Deriblandt arrangørerne bag festivalerne Bloom og Tomorrow, performancekunstner Jules Fischer og så skal vi besøge CPH:DOX’s hovedkontor på Kunsthal Charlottenborg midt i deres festivalproduktion.

I Bureauet får man derfor en praksisnær forståelse af, hvad medieproduktion er i bred forstand og særligt, hvad kommunikation om bæredygtighed og socialt ansvar betyder for kultur- og festivalbranchen i dag.

Undervisningen

Bureauet dykker vi ned i marketing- og mediehistorien og diskuterer kommunikationsteorier med udgangspunkt i psykologiske og sociologiske teorier – fra den tidlige kanylemodel til moderne netværksteorier. Vi udvikler idéer, og koncepter med input fra kreative bureauer og festivalen, og i samarbejde med skolens kreative fag finder vi det endelige udtryk og måler på effekten.

Bureauet er for dig, der undrer dig over, hvorfor nogle kampagner rammer plet og ændrer verden. Vi inspirerer hinanden med tidens mest opsigtsvækkende, provokerende og effektfulde kampagner. Faget er samtidig for dig, der hele tiden finder på nye koncepter og historier, og gerne vil prøve dem af i et praksisbaseret undervisningsforløb. Du får ikke kun praktisk erfaring med kommunikation men også grundlæggende viden inden for psykologiens og sociologiens verden.

Fag i faget

Strategisk kommunikation, kommunikationsteori, marketing, psykologi, sociologi, medieproduktion, reklame, konceptudvikling, kulturkritik

Faget som levevej

I Bureauet får man en praksisnær forståelse af, hvad kommunikation om bæredygtighed og socialt ansvar betyder for kultur- og festivalbranchen i dag.

Besøg os

Vi vil meget gerne invitere på rundvisning og vise dig landets nye mediehøjskole, hvor vi sammen med Roskilde Festival skaber de bedste rammer. Vi betaler din transport. Ring til os på +45 3132 5321 eller book en rundvisning her.

Få tilsendt vores materiale

Klik her og bestil vores materiale og se dine muligheder for et højskoleophold med de bedste fag, de vildeste oplevelser og nye fællesskaber, tæt på festivalpladsen og tæt på København.