Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Artist

Fra skitse til udgivelse

Hvad Artist – fra skitse til udgivelse på Roskilde Festival Højskole?

Artist – fra skitse til udgivelse tager udgangspunkt i den skabende proces, og giver konkrete virkemidler og know-how til at navigere fra sang-íde til Spotify. Der vil være fokus på sangskrivning, arrangement/sammenspil og musikbranchen.

Sangskrivning

Vi kommer til at arbejde ud fra forskellige virkemidler som tekst, melodi, rytmik, form, og afprøver forskellige udgangspunkter i skriveprocessen, f.eks. at skrive på et nyt instrument eller at skifte sprog. Vi arbejder ud fra konkrete dogmer så det er håndgribeligt.

Arrangement/sammenspil

Vi dykker ned i sangens arrangement. Her fokuserer vi på dynamik, instrumentering og sammenspil, hvor vi spiller på hinandens sange, og bruger tid på forskellige tilgange til sammenspil. Der er mulighed for at optræde live, og mulighed for at arrangere på computer.

Music management

Det er smart at kende den verden man sender sine sange ud i, og hvordan éns sange kan blive udgivet. Vi vil løbende fokusere på musikbranchen, og lære om hvordan branchen er bygget op, hvilke faldgruber og fordele der gemmer sig, og få besøg af gæstelærere udefra.

Sparring er en essentiel del af faget, så vi kan lære af hinanden, og der bliver rum til at præsentere nye skitser, arrangementer, eller SoMe-planer som der gives konstruktiv kritik på.

Artist – fra skitse til udgivelse er en mulighed for at finde og udvikle et personlige udtryk, og få indblik i de forskellige processer der findes på sangens rejse fra skitse til udgivelse.