Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Artist

Sangskrivning, arrangement og music management

Faget fokuserer på sangens rejse fra skitse til udgivelse – et hovedfag, som hele vejen igennem tager udgangspunkt i den skabende artist, og hvad man har brug for at vide for at kunne navigere i de oceaner af valg der findes på vejen fra sang-íde til Spotify.

Artist er en unik mulighed for at finde og udvikle dit personlige udtryk og arbejde med alle aspekter af det at være skabende artist. Essensen af faget er at skabe indblik i de forskellige processer der findes på sangens rejse frem mod en udgivelse – proces er nøgleordet.

Undervisningen

I Artist arbejdes der løbende med sangskrivning, og de værktøjer som gemmer sig her. Vi vil afprøve forskellige kickstartere i skriveprocessen, f.eks. at skrive på et nyt instrument, at skifte sprog, at starte med et beat – i det hele taget få skrevet så meget som muligt. Faget arbejder i forlængelse af Sangskriver fra 1.periode, og er ikke en gentagelse.

Vi arbejder med arrangement og produktion af sangene, for at kunne finde frem til den rette indpakning. Her dykker vi ned i dynamik, instrumentering og forskellige måder at præsentere den samme sang. Vi skal spille på hinandens sange, og arrangere dem sammen. Der er også mulighed for at optræde Live, og arbejde med performance.

Hvis man gerne vil have sine sange ud og leve, og møde et publikum er det smart at kende den verden de skal ud i. Hvilke faldgruber og fordele gemmer der sig i musikbranchen 2020, og hvordan skaber man synlighed i en overmættet musikbranche? Hvilke muligheder findes der til at udgive sine sange, og hvordan finder man økonomisk støtte? Det er områder som er vigtige at få indblik i hvis man gerne vil se sin sangskitse blive til en udgivelse – En slags Artist music management med fokus på sangen.

Sparring er en essentiel del af faget, så vi kan lære af hinanden, og der bliver rum til at præsentere nye skitser, arrangementer, eller SoMe-planer som der gives konstruktiv kritik på. Det tilbagevendende anker på faget er sangskrivning og det skabende, og så dykker vi ned i områder som arrangement, og artist music management der taler sammen og forstærker sangen på rejsen fra A-Z.

Fag i faget

Komposition, arrangement, instrumentering, produktion, performance, musikbranche, management, udgivelse, distribution, marketing

Faget som levevej

Drømmer du om en karriere indenfor musikbranchen, så er faget Artist et oplagt sted at starte. Med udgangspunkt i din musik bliver du klogere på den store palette af kundskaber der kan anvendes inden for moderne musikindustri. Fagets underviser giver dig gode råd, værktøjer og anbefalinger i forhold til at afklare din vej.

Periode

4. periode
12 – 17 uger afhængig af kursus
8,5 timer/uge

Underviser

Mikael Kærsgaard er artist og uddannet i Music Management
Læs et portræt af Mikael:

“Det, man lærer noget af som sangskriver, er simpelthen at gøre”

Mikael Kærsgaard, underviser i sangskrivning og musik på Roskilde Festival Højskole

Besøg os

Vi vil vildt gerne invitere på besøg her på Roskilde Festival Højskole og vise dig Danmarks fedeste musikhøjskole. Vi betaler din transport. Ring til os på +45 3132 5321 eller book en rundvisning her.

Få tilsendt vores materiale

Klik her og bestil vores materiale og oplev hvorfor vi sammen med Roskilde Festival skaber dit livs højskoleophold med komposition, sangskrivning og optræden.