Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Lyd & lyrik

Hvad er Lyd & Lyrik på Roskilde Festival Højskole?

Går du med en spirende forfatter, sangskriver, poet eller musiker i dig? Så er Lyd & Lyrik måske det helt rigtige fag. Her dyrker vi det kreative rum fra det mindste punktum til det helt store indspillede brag.

Idéhistoriker Hans Jørgen Schanz skrev i 2005: “Mens det er den historisk narrative dimension, der skal tage sig af hvem vi er, så er det kunstens opgave at sprænge denne identitet ved at vise os hen til transcendensen, det vil sige hvad og ikke hvem vi er.”

I Lyd & lyrik bruger vi kunstformerne lyrik og musik til at skabe resonans mellem tvivl, drømme og bekymringer. Vi arbejder kreativt med begge dele for at opnå en større æstetisk oplevelse for både afsender og modtager. 

Undervisningen veksler mellem oplæg om litteraturvidenskabelige teorier og kreativ skrivning, introduktion til lydlige værktøjer som Ableton og inspirationsoplæg om tidens lyriske tendenser. Vi arbejder praktisk med at skabe vores eget lyriske og lydlige produkt, som vi øver os på at performe på holdet og i større forsamlinger.