Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Ny Jord


Hvad er Ny Jord på Roskilde Festival Højskole?

I Ny Jord får du praktisk erfaring med at forstå og kommunikere natur- og klimakrisen på tværs af kunst, viden og dokumentarisme. Vi skal hver onsdag forsøge at svare på spørgsmålet: Hvad er det for en planet, vi lever på?

Ny Jord er for dig der gerne vil lære at arbejde kreativt og kritisk, når det gælder natur- og klimakrisen, men som også gerne vil ud og opleve naturen i landskabet og tale om den på højskolen. Vi ser film, læser tekster, lytter til musik, ser på kunst og tager på udflugter i naturen og forskellige menneskepåvirkede landskaber.

Vi indsamler løbende inspiration og materiale til små publikationer og laver en afsluttende udstilling. Forløbet tager afsæt i udgivelsen Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik som Jeppe har stiftet og redigeret.