Ring mig opBook en rundvisningBestil gratis brochureTilmeld dig

Kineserne kommer!

Asiatisk i vælde er angsten

Hvad er Kineserne kommer!?

‘Kineserne kommer!’ retter søgelyset mod den nation, som mange spår bliver det 21. århundredes nye supermagt: Kina. Hvor meget ved vi egentlig om kineserne her i Vesten? Vi skal med afsæt i Kinas historie, kultur og politik snuse til nationens mangfoldighed og blive klogere på, hvor landet bevæger sig hen, og hvordan kineserne ser sig selv. Faget går nysgerrigt og fordomsfrit til Asiens kæmpenation. Sammen skal vi tilegne os nye perspektiver på Kinas udvikling, som gør os i stand til at forstå både kineserne — og os selv — bedre.

‘Kineserne kommer!’ er et fag for dig, der godt kunne tænke dig at vide mere om verdens folkerigeste land. Måske har du allerede besøgt Kina, eller måske vil du bare gerne kunne sætte nogle flere ord og farver på ‘Riget i Midten’, som ofte bliver nævnt i nyhederne. Faget er for alle, der har lyst til at gå på opdagelse i kinesernes verden.

‘Kineserne kommer!’ tager udgangspunkt i en række temaer — bl.a. ligestilling, klima, teknologi, populærkultur, uddannelse og selvstændighed i Kina. På baggrund af oplæg, artikler, videoklip m.m. skal vi diskutere, stille spørgsmål og formidle nogle af nuancerne i kinesernes verden til hinanden. Måske får vi besøg af eksperter eller opsøger lokale folk med særligt kendskab til landet.