Ring mig opBook en rundvisningBestil gratis brochureTilmeld dig

Tal!

Retorik og performance

Hvad er Tal!?

‘Tal!’ er et værksted, hvor vi udtrykker os selv mundtligt og leverer vores budskaber med krop og stemme. Vi lærer at opbygge og holde en tale. I trygge omgivelser arbejder vi med vores personlige udtryk, vi øver os sammen, giver konstruktiv feedback og bliver bedre. Måske skal du holde en tale for et familiemedlem eller en ven, måske vil du gerne holde et oplæg eller ytre dig i en forsamling, måske vil du bare gerne prøve dig selv af, og så finder vi et tale-emne, der passer til lige præcis dig. Uanset forudsætninger er du velkommen, som du er!

‘Tal!’ henvender sig til alle! Måske har du allerede holdt et utal af taler og er vild med det. Måske har du aldrig åbnet munden i en forsamling før og frygter at tale i andres påhør. Uanset forudsætninger arbejder vi trygt mod at holde en tale, og alle kan være med!

Vi arbejder med opbygning af en tale, med argumentation, talegenrer og appelformer. Gennem øvelser arbejder vi med at fange og fastholde publikums opmærksomhed, vi arbejder med kropssprog, stemmeføring og håndtering af nervøsitet. Vi vil lade os inspirere af talere fra ind- og udland og diskutere talernes forskellige teknikker og virkemidler.