Ring mig opKom og besøg osBestil gratis brochureTilmeld dig

Power fit indoor

Styrke og funktionel træning

Hvad er Power fit indoor på Roskilde Festival Højskole?

Power fit indoor er et fag, hvor vi skal svede, presse fysiske grænser og lære nye ting som at gå på hænder og hoppe højt. Faget tager afsæt i en cross fit-tankegang, hvor hele kroppen arbejder funktionelt gennem styrke-, konditions- og mobilitetsøvelser. Vi skal lege med handstand pushups, burpees, gymnastikinspirerede øvelser og meget mere i skolens indendørs bevægelsessal for at blive stærkere og gladere i hverdagen.

Fællesskab er en stor del af cross fit-træning, så vi kommer til at arbejde med you-go-I-go-øvelser og team WODs sideløbende med den individuelle kropslige udvikling.

Power fit indoor henvender sig til dig, der godt kan lide at svede, træne med en høj puls og have sitrende muskler, der bliver presset på styrke hver uge. Faget er for alle, der har lyst til at træne hårdt – uanset om du er tidligere gymnast, en tung løfter i fitnesscenteret eller ikke har haft pulsen oppe siden en tvangsopvarmning i folkeskolen.

Power fit indoor er frem for alt et praktisk fag, hvor vi træner hele kroppen godt igennem. Vi hjælper desuden hinanden til at blive stærkere, hvad end det er kondition, mobilitet eller styrke, der halter i din træning.

I faget gennemgår vi desuden basal anatomi og sportspsykologi for at blive klogere på, hvordan man kan rykke både fysiske og mentale grænser.

Underviser

Offentliggøres snart

Kom og besøg os

Har du spørgsmål til faget Power fit indoor  på højskolen, kan du altid sende os en mail på kontakt@rofh.dkVi giver også meget gerne en rundvisning, hvor du kan se højskolen og høre mere om styrke og funktionel træning samt vores andre fag.