Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Roskilde Festival Højskole søger timelærer til Music Management

Drømmer du om at inspirere unge mennesker til en fremtid i musikbranchen? Roskilde Festival Højskole søger en timelærer til hovedfaget Music Management med start i august 2025.

Om stillingen

Som højskolens underviser i Music Management skal du varetage undervisningen i hovedfaget tirsdag og torsdag kl. 10-15.00 (frokostpause kl. 12.30-13.30) samt planlægning af undervisningsforløb, tværfaglige projekter og afvikling af begivenheder sammen med højskolens elever, personale og spændende samarbejdspartnere i det danske kulturliv. Du bliver en del af et sprudlende højskolemiljø på en nyskabende højskole, hvor vi er vilde med kultur og festival.

Jobbet som lærer kræver at du lyst til at lave innovativ undervisning med mennesker i centrum både selvstændigt gennem din faglighed og sammen med vores resten dygtige personale. Roskilde Festival Højskole er et sted, hvor man som underviser har en høj grad af autonomi og hvor vi sammen sparrer om den gode undervisning, det nærværende samvær og den helt særlige højskoleoplevelse.

Hovedfaget Music Management på Roskilde Festival Højskole handler om at give adgang og forståelse for alt det ved musikbranchen, som for mange kan virke utilnærmeligt og som noget der foregår bag lukkede døre. Faget er for de elever der brænder for at udvikle deres virke som artist og/eller arbejde bag kulissen for at få musikken ud af øvelokalet og studiet til de store scener og de mange potentielle fans der venter på at høre det.

Faget tager udgangspunkt i elevernes projekter, ideer og nysgerrighed – om det er nyskabende events eller arbejdet med de enkelte elevers egne artist drømme, er der plads til at prøve kræfter med det på Music Management på Roskilde Festival Højskole.

Erfaring

Der er ingen specifikke krav til din faglige uddannelse, men vi ser gerne, at du:

  • Har indsigt i kulturindustrien, har et stærkt netværk og lyst til at bringe det i spil i undervisning og tværfaglige projekter
  • Har lidt erfaring med undervisning, formidling og/eller højskole
  • Brænder for at møde og arbejde med unge voksne
  • Har erfaring med eller kendskab til Roskilde Festival

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et kreativt team af højskolelærere og praktisk personale der brænder for det, vi gør – og nyder at have et sjovt arbejdsmiljø med en uformel tone
  • Frihed til selv at udforme undervisningsforløb og samarbejder
  • Løn: 443,91 kr. i timen + feriepenge x 7,75 timer om ugen
  • Et spændende nærmiljø i Musicon bydelen med blandt andet festivalsekretariat, øvelokaler, rockmuseum, skatehal og mikrobryggeri lige om hjørnet

Ansøg

Send en kort ansøgning (skriftlig eller video), CV og eventuelle anbefalinger i én pdf til kirsten.enemark@rofh.dk senest søndag den 25. maj. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til viceforstander kirsten.enemark@rofh.dk eller forstander Hans Christian Nielsen på hc.nielsen@rofh.dk.