Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

UdI naturen

Sommerkursus i natur

Sommerkurset ‘Ud i naturen’ er en uge med daglige vandringer, gæster og aktiviteter, for dig, der gerne vil komme tættere på naturen og blive klogere på det miljø vi færdes i.

På vandringer i landskabet og skovene rundt om Roskilde og hjemme på højskolen møder du en række praktikere, der arbejder med alt lige fra feltbiologi til jordbrug, spiritualitet og forskellige kunstneriske og aktivistiske måder at skabe forståelse og forandring. Der vil være optrædener, samtaler og oplæg fra kunstnere og forskere i løbet af alle ugens dage. Ved ankomst foræres du en vandrestok, en blyant og en personlig feltbog, der følger dig gennem ugens aktiviteter og giver dig mulighed for at formidle og forevige dine oplevelser. Kurset arrangeres i samarbejde med redaktør Jeppe Sengupta Carstensen fra Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik og arkitekt Gunilla Stine Rasmussen fra bydelen Musicon.