Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Hvem er den næste? Roskilde Festival Højskole fylder 5 år

Lørdag d. 24. august fejrede vi 5-års jubilæum på Roskilde Festival Højskole med koncerter, taler og masser af dejlige gensyn med tidligere elever og venner af huset.

I år er det 5 år siden vi åbnede dørene til RoFH. Siden er der sket et hav af sjove, svære og seje ting, som det nok hører sig til, når man starter en ny højskole.

Fejringen bød på taler fra borgmester Tomas Breddam, bestyrelsesleder Lise Korsgaard, tidligere elever Anna Kjær (F23) og Casper Bülow (F19), direktør for Roskilde Festival Signe Lopdrup og selvfølgelig fra forstander HC Nielsen og viceforstander Kirsten Ida Bernth Enemark. Fælles for talerne var det store gå på-mod og den helt særlige atmosfære der præger livet på højskolen – både når man er her til daglig og når man kigger ind udefra.

På scenen havde vi musikalske indslag fra tidligere elever og ansatte; jazzgruppen The RoFHlings, rap- og DJ-duoen IsaBadBitch & DetFuckingErik samt bandet Wildr der startede moshpits i Mellemrummet.

Gennem dagen fik vi besøg af tidligere elever fra alle højskolens 12 hold, der i det smukke sommervejr nød den særlige RoFH-energi i hjemlige rammer på højskolen.

På vegne af alle skolens ansatte vil vi bare sige tak for at fejre vores fødselsdag! Det blev lige præcis så dejlig en dag som vi håbede på 🧡