BLIV SOMMERMEDSKABER på RoFH 2025
Drømmer du om at blive en del af et sommermedskaber-crew, som får huset til at køre rundt med glade sommerkursister i ugerne 29-30-31-32? Så er det nu muligt at blive en del af vores nye medskabercrew i sommeren 2025.
En sommermedskaber er de praktiske hænder der får alt til at køre, når vi har sommerkurser i huset. I bliver et crew som bor på skolen og arbejder fuld tid efter en vagtplan vi laver på forhånd med mulighed for at vælge opgavetyper og tid på dagen man gerne vil arbejde. Jobbet er primært et praktisk afviklerjob, hvor man har hjælper med rengøring, køkkenarbejde og skaber god stemning blandt kursisterne sammen med alle de undervisere der har sommerkurser.
Der er mulighed for at vælge at blive en del af et hverdagshold, der kører fra sommerkurset starter søndag eftermiddag til den afsluttende fest fredag aften, på i alt 37 timer, eller man kan vælge at blive en del af et weekend-crew, der gør rent efter festen lørdag, nulstiller skolen og hjælper med at gøre værelser klar til at rengøringsteamet kan rykke ind og gøre alle bogrupper/værelser rene, svarende til cirka 16 timer over en weekend.
Du er mere end velkommen til at bo på skolen hele ugen og hygge med til de aftenaktiviteter, foredrag, mm. der er gennem ugen – ligesom vi håber at skabe en rigtig fed energi på holdet i hver uge af sommerferien.
Vi tilbyder
- Kost og logi
- Timeløn på 145 kr. (plus feriepenge)
- Masser af sjove oplevelser og samtaler med nye mennesker
Send din ansøgning + ønsker til hvilke uger og om du helst vil være på weekend eller hverdagscrew til både kirsten.enemark@rofh.dk og mari.chamberlain@rofh.dk senest 19. april 2025 kl. 12.00.
Vi holder opstartsmøde i starten af maj og lægger vagtplan inden vi afvikler Roskilde Festival, så du kan planlægge din sommerferie i god tid.
Vi glæder os til at høre fra dig!