Cykel& sauna
Trænger du til at mærke vinden i håret og varmen i kroppen i det sene efterår?
I fire efterårsdage kombinerer vi friske cykelture med dampende saunagus i hjertet af Sjælland. Vi starter dagene i den stille morgenstund med sauna og morgensamling, inden vi sætter os i sadlen og ruller ud i det smukke og historiske landskab omkring Roskilde.
Efter frokost er der tid til restitution og sansning i saunaen, anført af dygtige gusmestre. Og vi lærer sammen, hvad kulde og varme kan gøre for vores kroppe i sammenhæng med naturoplevelse og motion. Om eftermiddagen og aftenen byder vi på oplæg, film og fællesskab.
Undervejs vil du blive ledt af engagerede undervisere og de bedste gusmestre samt besøge andre egne og ildsjæle i cykel- og saunakulturen. Og så vi får i øvrigt fint besøg cykelekspert, Brian Holm, og forfatter, Bastian Emil Goldschmidt, i en samtale om det sidste nye og de gamle traditioner i cykelsporten.
Tag en pause fra hverdagen og find en ny rytme – mellem pedaltråd og pust, damp og dialog, samvær og stilhed.
Kurset er for alle og kræver derfor ikke, at du er elitesportsudøver – men vi anbefaler, at du er i stand til at cykle 25–50 km om dagen i et godt tempo på landevejscykler. Du medbringer selv din racercykel.
Kursusinfo
Onsdag
16.30 Ankomst og indkvartering
17.30 Velkomst
18.00 Aftensmad
19.30 Foredrag
20.30 Kaffe og kage
Torsdag
07.30 Morgensauna
08.15 Morgenmad
09.30 Morgensamling
10.00 Cykeltur (25 eller 50 km – med mulighed for valg)
12.30 Frokost
13.00 Pause
14.00 Saunagus – Calm Down
15.30 Kaffe og te
16.00 Workshop: Udstrækning og afspænding
19.00 Filmvisning – En forårsdag i helvede af Jørgen Leth
21.00 Kaffe og kage
Fredag
07.30 Morgensauna
08.15 Morgenmad + pakke madpakke
09.30 Morgensamling
10.00 Længere cykeltur (80 km – mulighed for kortere valg)
13.00 Frokost og møde med lokal saunakultur ved Bregninge Waterhub
14.45 Transport tilbage til højskolen
15.30 Kaffe og te
16.00 Workshop: Cykelpleje og -mekanik
17.30 Tid på egen hånd
18.00 Aftensmad
19.00 Fri aften
Lørdag
08.30 Morgensauna
09.30 Morgenmad
10.30 Cykeltur (25 eller 50 km – med mulighed for valg)
12.30 Frokost
13.00 Pause
14.00 Saunagus – Heat up
15.30 Kaffe og te
16.00 Tid på egen hånd
18.00 Festmiddag med indslag
21.00 Kaffe og kage
Søndag
08.30 Morgensauna
09.30 Brunch
10.30 Afrundende samtale: Hvad tager vi med hjem?
11.15 Kaffe og te
11.30 Farvel og tak
Dagkursist: 4.000 kr.
Trepersonersværelse: 4.250 kr.
Topersonersværelse: 4.750 kr.
Enkeltværelse: 5.750 kr.
På kurset indkvarteres du sammen med andre kursister, medmindre du vælger eneværelse. Du kan ønske, hvem du gerne vil bo sammen med, hvis I er flere der tilmelder jer sammen.
Få en helt særlig oplevelse i Roskildes kreative bydel, Musicon.
Indtag vores lækre nybyggede boliger.