Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Eleverne støtter Ukraine med 32.000 kr – af egne lommer

En uge efter at Rusland gik ind i Ukraine, samledes en gruppe elever i en frokostpause, for at brainstorme på, hvordan Roskilde Festival Højskole kan hjælpe. 10 dage efter sendte eleverne 32.599 kr. til SOS Børnebyernes katastrofefond. Vel at mærke samlet fra elevernes egne lommer.

Et frokostmødet blev hurtigt til to grupper. Én der organiserede en auktion, og en der skabte en film.

På bare en uge lå der 70 ting, som røg under hammeren på auktionen lørdag aften. Eleverne donerede deres egne ting eller tilbød tjenester. Men også de lokale i Musicon blev spurgt, om der var ting til overs. Den lokale brilleforretning Vintage by Foss gav et par solbriller, Mørk gav kaffe og merch fra Museet Ragnarock kom i puljen.

Elever gav klassiske ting til auktion som et armbånd, æsker, øreringe, en skjorte, en røverhue, en skulptur og tegninger. Jonathan, der ofte får komplimenter for sine øjne og øjenvipper, donerede et foto af sine øjne, med et øjenhår klistret på.

Der var også stor kreativitet i udbud af tjenester. Lukas udbød et kursus i sønderjysk. Underviser Morten Grimstrup udbød en lejeaftale med datteren. Mange solgte dates. Olivia. Pernille og Amalie udbød en superdate, med mad, god vin og en tur i en Porshe. Forstander HC udbød en sejltur i hans egen båd, så fire elever skal en tur på vandet en dag i foråret.

Auktionen var kun for elever, som var klar med betalingskort og lyst til at støtte ofrene for den forfærdelig krig. I bedste auktionarius stil fik Ida Rose talt stemning i vejret og fik eleverne til at byde hinanden op. Den mest indbringende genstand var et billede af en gruppe drenge. Hammeren faldt på 1200 kr. og det var endda uden af køberen havde set billedet, men rygtet ville vide at der ikke var meget tøj indblandet. Motivet var hemmeligt og kun de involverede og køberen ved, hvad der er på billedet.

Tema for morgensamling

Krigen har selvfølgelig været et samtaleemne på skolen og sidste uge var Ukraine tema for morgensamlingerne. Vi talte om krigens konsekvenser og hvad det betyder for den nye sikkerhedsorden i EU.

I bedste auktionarius stil fik Ida Rose talt stemning i vejret og fik eleverne til at byde hinanden op.

Der blev bud godt til og topscoren købte
for 4800 kr