Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Talks og events under corona

Af coronaårsager er vi nødt til at holde dørene lukkede for folk udefra, men derfor prøver vi stadig at give eleverne den højskoleoplevelse, vi normalvis inviterer byen ind til om onsdagen til RoFH Talks. Sammen med elever vil vi eksperimentere med nye eventløsning.

Vi startede stærkt ud med en artist talk og koncert med bandet JÆRV, der spillede højskolen varm i dansk lyrik og gennemsyrende synthesizer. Ugen efter fik vi besøg af Danmarks nok mest hårdtslående, kritiske journalist Clement Kjersgaard, der satte skub i elevernes demokratiske ansvarsfølelse.

RoFH Talks blev en del af Golden Days-programmet i samarbejde med Roskilde Festival i september. Vi tog afsæt i tidens ting nemlig dansk hip hop – og de udfordringer der følger med. Her punktere den danske rapper Goldie 6is genre Urban, der ifølge hende er et dybt racistisk og enormt problematisk genrebegreb. I forlængelse heraf meddelte musikbooker Stefan Gejsing, at Roskilde Festival har sløjfet begrebet i deres parlør.

Som Roskilde Festival Højskole under corona er vi forpligtede til at arbejde med hvordan vi laver events i fremtiden. Derfor arbejder vi på højtryk på at finde en løsning på at invitere offentligheden og kulturbranchen ind til vores vidensfestival SOUND – musik, viden og identitet, som er mere relevant end nogensinde før.

De kommende uger får vi besøg af:

12. oktober: Fabeldyret Shahin Aakjær smider beats og sætter skub i en politisk rapworkshop.
21. oktober: Taily Terena (Brasilien) i samtale med Emma Holten om oprindelige folks rettigheder, feminisme og klimakamp – vores fælles kamp for lighed
7. november: Camilla Stampe om mediernes rolle som vagthund i det danske demokrati