Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Fotografi

Sommerkursus i digitalt og analogt fotografi

En hel uge med kameraet i hånden, nye perspektiver og masser af inspiration. På dette sommerkursus skal vi udforske fotografiet sammen – i højskolens kreative omgivelser, på ture ud af huset og gennem møder med inspirerende fotografer.

Find dit blik

Du får en grundlæggende introduktion til den fotografiske proces og masser af mulighed for selv at eksperimentere. Vi skal undersøge, hvordan vi kan bruge kameraet til at fortælle historier og se mennesker, byen og naturen på nye måder.

Vi kommer omkring forskellige fotografiske greb og arbejder både med motiv, komposition, lys og fotografisk intention. Undervejs får du mulighed for at afprøve analog sort-hvid-fotografi og opleve, hvad der sker, når man sænker tempoet og arbejder mere håndholdt og eksperimenterende.

Vi skal også blive bedre til at se på hinandens billeder. For et godt fotografi handler ikke kun om teknik, men også om det blik, den idé eller den stemning, man gerne vil formidle. Derfor fylder samtaler og konstruktiv feedback også en del af ugen.

Mød fotografer og bliv inspireret

I løbet af ugen får vi besøg af dygtige og passionerede fotografer, som fortæller om deres arbejde, viser deres billeder og deler deres erfaringer. Det bliver en anledning til at blive inspireret, stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad et fotografi kan.

Du behøver ikke være professionel fotograf for at være med. Kurset er for dig, der har lyst til at blive bedre til at fotografere, udfordre dit blik og fordybe dig i fotografiet sammen med andre. Uanset om du er vant til kun at tage billeder med din telefon, eller du er en erfaren fotograf.

Slut ugen af med en udstilling

Vi afslutter selvfølgelig med at vise, hvad vi har arbejdet med. Ugens fotografier bliver samlet til en fælles udstilling i højskolens flotte, lyse rum, hvor vi fejrer resultaterne – og måske opdager, at vi hver især har fået øje på helt forskellige ting i løbet af ugen.

Og når kameraet ligger i tasken, er der stadig masser af højskoleliv: fællessang, god mad, kaffepauser, nye bekendtskaber og alt det andet, der hører en sommeruge på højskole til.

PROGRAM

Se programmet for sommerkursus i fotografi

Her er programmet for sommerkurset Fotografi på Roskilde Festival Højskole. Vi tager forbehold for ændringer.

Søndag
14.00 Ankomst og indkvartering
16.00 Rundvisning
17.00 Velkomst i Orange
18.00 Aftensmad
19.00 Mød dit hold
19.30 Mød de andre kursister

Mandag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Introduktion til kurset
10.15 Lynkursus: Eksponering
10.45 Fotoopgave I: Portræt
12.00 Frokost
13.00 Undervisning
14.00 Arbejde på opgave og mulighed for portfolio review
16.00 Fri leg / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Sangaften

Tirsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Gennemgang mandagens fotoopgave
10.30 Fotoopgave II: Abstrakt fotografi
10.45 Lynkursus: Lys
12.00 Frokost
13.00 Lynkursus: Fotoredigering
13.30 Arbejde på opgave og mulighed for portfolio review
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Fælles foredrag

Onsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Gennemgang tirsdagens fotoopgave
10.15 Lynkursus: Objektiver
10.45 Workshops: vælg mellem Analogt fotografi, Studiefotografi, Fotoredigering)
12.00 Frokost
13.00 Workshops fortsat
16.00 Afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Bålaften
21.00 Filmvisning

Torsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Gennemgang af værkstedsarbejde
11.00 Fælles redigering og print
12.00 Frokost
13.00 Undervisning
14.00 Redigering, fremkaldelse og print
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Åbne værksteder / afslapning

Fredag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Fremtidens fotografi
10.15 Print og mulighed for portfolio review
12.00 Frokost
13.00 Klargøring af udstilling og mulighed for portfolio review
15.00 Fællesbillede og derefter fri tid til eks. klargøre fernisering, forberedelse til middag, etc.
15.30 Fernisering
18.00 Afsluttende festmiddag

Lørdag
09.00 Mokost
10.00 Tak for denne gang!

Praktisk information

Alle er velkomne på fotografi – både dig, der kun har taget billeder med din telefon, og dig, der har været i gang med kameraet i mange år og søger ny inspiration.

Kurset inkluderer tre prints af fotos i mellemstore formater samt en s/h filmrulle til analogt fotografi.

Skolen har et begrænset mængde kameraer, der kan lånes, så vi anbefaler, at du selv medbringer kamera(er) hvis du har, eller kan låne.

 

En uge med fotografi i de rå omgivelser der præger den kreative bydel på den gamle betonfabrik i Roskilde.

Moderne og kreative faciliteter præger højskolen, der er bygget til socialt samvær og kunstnerisk udfoldelse.