Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Foredrag om universelt design

Alle mennesker oplever i løbet af et liv skiftende behov og krav til deres omgivelser. Universal design gør op med forestillingen om, at brugere med særlige behov skal have særskilte løsninger. Til denne Orange Onsdage fortæller forskningsdirektør i Bevica Fonden, Camilla Ryhl, om universelt design.

Det, at vi er forskellige, og det faktum, at alle mennesker oplever en eller flere funktionsnedsættelser i løbet af deres liv, er kernen i universal design. Begrebet er formuleret af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace i 1980’erne. Trods forskellige teoretiske tilgange og tolkninger er essensen at skabe løsninger, der skaber inklusion ved at integrere menneskers forskelligheder. Målet er, at alle kan deltage og ingen lades tilbage.

Camilla Ryhl er forskningsdirektør i Bevica Fonden og faglig leder af Universal Design Hub. Hun har en kandidatgrad og en ph.d.-grad i arkitektur fra Det Kongelige Akademi i København. Hun har specialiseret sig i universelt design og arkitekturens sanselige kvaliteter, samt fortolkning og implementering af universelt design som et tværfagligt princip. Camilla betragtes som førende international ekspert inden for universelt design.

Læs også om højskolens sidefag Design.

KØB BILLET

Hvad er Orange Onsdage?

Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.