RoFH Talks: Forfatterskabet med Caspar Eric, Sophia Handler og Duncan Wiese
Oplev FORFATTERSKABET med Caspar Eric, Sophia Handler og Duncan Wiese på Roskilde Festival Højskole.
Forfatterskabet udforsker det poetiske fundament, som Roskilde Festival hviler på. Udforskningen blev sat i gang under sommerens Roskilde Festival, og fortsætter henover året frem mod Roskilde Festival nr. 50 i 2020. Bliv en del af værkets empiri og kom tæt på de tre forfattere.
Forfatterskabet 2019 er et forfatterkollektiv bestående af de tre unge forfattere; Caspar Eric, Sophia Handler og Duncan Wiese. Kollektivet foretager fra 2019-2020 en litterær arkæologisk undersøgelse af Roskilde Festivalen: ”stedets ånd” og samfund. En udforskning af det poetiske fundament, som Roskilde Festivalen hviler på. Dette forstået som en undersøgelse af indsamlet ”data” i form af gloser, historier og konkrete genstande (eller hvad forfatterne nu finder frem til), der samlet munder ud i sammenhængende tekst. Altså et unikt værk udformet til RF20 udgivet i samarbejde med Gyldendal.
Roskilde Festival Højskole byder på kaffe og kage til arrangementet, der foregår i de flotte nyåbnede lokaler på Musicon – Roskildes kreative bydel.
Arrangementet er gratis. Tilmelding herunder: