GRASP
GRASP vender tilbage! Den 28. og 29. september 2023 danner den kreative Roskilde-bydel Musicon igen-igen rammerne om et fagligt og eksperimenterende konferenceprogram med talks, keynotes, netværk og kunst.
GRASP er Roskilde Festivals vidensfestival og konference for bæredygtig handlekraft, forskning og kunst, som adresserer tidens vigtigste dagsordener og peger på tværfaglige løsninger på de største udfordringer.
Netop løsninger er en vigtig del af årets begivenhed, der har fået temaet og overskriften Utopia. En forudsætning for at kunne skride til handling er evnen til at forestille sig en grønnere, lysere og bedre fremtid.
GRASP er skabt i et stærkt partnerskab med Roskilde Universitet, Roskilde Kommune, Roskilde Festival Højskole og Museum Ragnarock.
Vi offentliggør de første navne og sætter billetter til salg i starten af april, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.
GRASP 2023: Utopia
Vidensfestival og konference
28.-29. september 2023
Fra 9.00 til 18.00
Musicon i Roskilde