Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Ind i manosfæren: Foredrag med Rasmus Emborg

Hvad sker der, når unge mænd leder efter fællesskab, svar og en følelse af at høre til – og finder det i manosfæren? Og hvorfor kan fællesskaber, der lover styrke og selvudvikling, også ende med at skabe frygt, afstand og mistillid?

Rasmus Emborg kender selv til nogle af de mekanismer, der kan trække unge ind i manosfærens univers. Som gymnasieelev kæmpede han med social angst og søgte efter svar og fællesskab. Siden har han bevæget sig fra usikkerhed og isolation til at blive en markant samfundsdebattør, politisk aktiv og vinder af DM i debat 2026. Han er tidligere højskoleelev, har siddet i Nordisk Råd og er medstifter af den unge klimaforening Gaia.

Med udgangspunkt i sin egen historie undersøger Rasmus Emborg til denne Orange Onsdag, hvad der får unge mænd til at søge mod manosfæren, og hvordan vi kan skabe sundere fællesskaber, hvor der er plads til både sårbarhed, tvivl og engagement. Det er en personlig fortælling om frygt, fællesskab og forandring – og om at finde modet til at tage del i verden omkring sig.

Læs også mere om ledelse og debat gennem højskolens hovedfag Eventledelse.

KØB BILLET

Hvad er Orange Onsdage?

Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.