Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Kim Larsen 75 år – online fejring

Fejr med hjemmefra, syng, nyd musikken og historierne, når aktører fra Roskilde Musikliv inviterer hele Danmark til fejring af vores nationalskjald Kim Larsen, der ville være fyldt 75 år i oktober. Vi filmer direkte fra RAGNAROCK med den aktuelle Gasolin-udstilling som bagtæppe.

Politikens rockjournalist Erik Jensen og forfatter til bogen ’Kim Larsen – Et Livs Sange’ fortæller anekdoter fra Larsens musikalske rejse fra 1971 og frem til hans død. Undervejs kan du synge med på velkendte klassikere, men også ukendte perler, når Roskilde Musiske Skole og Roskilde Festival Højskoles kor synger for.

Følg med i begivenheden – vi afslører flere musikalske overraskelser undervejs.

Onsdag d. 28 oktober Kl. 19-20.30
LIVE PÅ FACEBOOK

Bag arrangementet er: Roskilde Bibliotekerne, KorKor4000, RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Roskilde Festival Højskole, Roskilde Musiske Skole og INSP! Media.

Arrangementet er støttet af Spil Dansk Roskilde.