Koncert med Kristian Bach og band
Få en unik koncertoplevelse når Kristian Bach gæster Roskilde Festival Højskole. Forvent nærvær og musikalitet fra hjertet når vinderen af folk-prisen ‘Årets Helge’ 2022 går på scenen med sit band. Opvarming ved lokale Rumklang. Koncerten er gratis ved tilmelding, 20 kroner i døren.
Med en personlig og kraftfuld sangstemme formidler Kristian Bach dansk poesi, der flytter tanker og sætter gang i refleksion og begejstring. Kristian liv har ikke været kedeligt: De hudløst ærlige og personlige sange bygger på levet liv og erfaringer med bl.a. misbrug og depression, og Kristians historie er et vidnesbyrd om vejen ud af mørket til et liv i frihed, kreativitet og glæde.
Med sig på scenen har Kristian et velspillende band bestående af Chris Catton (keys, vokal), Jens Villy (elguitar), Astrid Bro Christensen (sax, klarinet, vokal), Thomas Barcelli (trommer) og Benjamin Sloth Jensen (bas, vokal).
Kristian Bach er professionel musiker, sangskriver, korleder og musiklærer. Han er vinder af folk-prisen ‘Årets Helge’ 2022, og aktuel med sit andet album ‘Shunyata’ (udg. nov. 2022), efter debuten ‘Første Trin’ (udg. 2017). Ud over at udgive og optræde med originalmusik i eget navn optræder Kristian Bach med cover- fest- og dansemusik, både solo og med band. Han leder tre kor i KBH og er huspianist på kulturhuset Vartov samt Suhrs Højskole mv.
Opvarmning med Rumklang. Sangskriver Teis Thomsen slår den kreative tone an i det musikalske alias Rumklang, hvor ærlig og transparent lyrik får klang i akustiske instrumenter. Når sangenes fortællinger får liv under koncert med Rumklang, spejles energien i rummet og i dem som lytter. Der er derfor ikke to koncerter, der klinger ens.
Program
Fredag d. 10. november
19.30 Dørene åbner
19.45 Opvarmning ved Rumklang
20.30 Koncert med Kristian Bach og band
Gratis tilmelding
Deltagelse er gratis ved tilmelding her. Billet kan også købes i døren til 20 kr.