Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Samtale med forfatter Shekufe Heiberg og kunstner Nis Rømer

Vandet er overalt – i fjorden vi holder af, i grundvandet under vores fødder, i åerne, der snor sig gennem landskabet. Men hvordan tænker og taler vi om det vand, vi ikke kan se? Og hvordan påvirker vores brug af landet det vand, der løber under os?

Til denne aften inviterer vi til samtale om vand, natur og de nye landskaber, vi skal skabe sammen, når vi skal omdanne landbrugsland til natur. Forfatter og frikøbsaktivist, Shekufe Heiberg og billedkunstner og medstifter af Skovgro, Nis Rømer, deler ud af deres erfaringer med at beskytte grundvandet gennem kunst, litteratur og skovrejsning. Sammen udforsker vi, hvordan vi kan gentænke vores relation til vandet – gennem sprog, kunst, handling og fællesskab.

Arrangementet er en del af projektet ‘Nye landskaber, nyt natursyn, nye samspil – Folkelig forankring af den grønne trepart’ og er skabt i et samarbejde mellem Roskilde Festival Højskole, Skovgro og Grønt Omstillingsforbund Roskilde.

Se også valgfagene Planteværksted og Drivhuset på højskolen.

KØB BILLET

Hvad er Orange Onsdage?

Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.

Portræt af Shëkufe Heiberg: Mathilde Schmidt
Portræt af Nis Rømer: Sofie Amalie Klougart