Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Utopier i festivalprogrammet

Kom med til en aften i utopiens tegn! Hør hvordan Roskilde Festival de seneste tre år har arbejdet med UTOPIA som tematisk fokus, og hvordan utopierne kommer til udtryk i programindholdet, såvel som blandt festivaldeltagere.

Tid: 7. maj, kl. 19.30
Sted: Orange foredragssal
Arrangementet er åbent for alle og gratis.

Mød Kara Djurhuus, leder af filantropi og NGO-partnerskaber, i samtale med Sarah Staalhøj, head of Art & Activism, når de udfolder de seneste tre års arbejde med UTOPIA tematikken. Efter samtalen er der mulighed for at mærke håbet på egen krop, når fire partnerorganisationer fra læringsforløbet Flokkr Lab præsenterer en smagsprøve på deres indhold til Roskilde Festival 2025.

Mød unge forandringsskabere fra Operation Dagsværk, SAGA og Ungdommens Røde Kors som med udgangspunkt i aktuelle dagsordener har skabt forskellige engagerende programformater, der får festivaldeltageren til at turde drømme og tro på en bedre og bæredygtig fremtid.

Om Flokkr Lab
Flokkr Lab er et længerevarende, eksperimenterende læringsforløb, som har til formål at indgå partnerskaber med unge aktivister og NGO’er for at understøtte udviklingen af deres dagsordens-formidling. Fokus er på at give NGO’erne indblik i og mulighed for at arbejde med alternative formidlings- og engagementsformater igennem kunstneriske og engagerende metoder.