Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Højskolelærer til hovedfag i event og ledelse søges

Roskilde Festival Højskole søger en højskolelærer med praktisk erfaring og fremtidsorienteret tilgang til kulturbranchen til vores hovedfag i ledelse med start 1. januar 2021.

Kan du give unge mennesker inspiration og redskaber til at skabe fremtidens events gennem kunst, kultur og frivilligt engagement? Og har du erfaring med at afvikle projekter, festivaler og koncerter – hvad enten det er på festival, koncertsteder eller i kulturdanmark? Så er det dig, vi har brug for.

Om stillingen

Som den ene af højskolens to undervisere i ledelse skal du varetage undervisningen i hovedfagene ‘Roskilde Leadership’, ‘Kulturstarter’, ‘Eventledelse’ og ‘Projektledelse’ samt planlægning af undervisningsforløb, tværfaglige projekter og afvikling af begivenheder.

Du bliver en del af et sprudlende højskolemiljø på en næsten nystartet skole, hvor alle brænder for både højskole, kultur og festival.

Du skal arbejde selvstændigt med mange løse ender på én gang, og vi forventer, at du selv byder ind på at løse de opgaver, vi møder i fællesskab, og at du selv kan skabe projekter fra bunden.

Som højskolelærer er samvær med elever, aften- og weekendvagter samt morgensamlinger en del af dine faste opgaver ud over undervisningen.

Vi samarbejder løbende med Roskilde Festival og afvikler desuden et større tværfagligt projekt på Roskilde Festival, hvor du vil indgå som ansvarsperson.

Erfaring

Der er ingen krav til din faglige uddannelse, men vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med undervisning og formidling
  • Brænder for at møde og arbejde med unge voksne, gerne med mentorerfaring
  • Har kendskab til eller erfaring med højskolernes værdigrundlag og pædagogiske praksis
  • Har indsigt i kulturindustrien, har et stærkt netværk og formår at bringe lokalområdet, Roskilde og festivalen i spil i din undervisning
  • Har erfaring med projektledelse, kuratering og produktion af koncerter, events mm og kan læse en tech rider
  • Har viden om forretningsmodeller og entreprenørskab, gerne med en musikalsk og/eller social vinkling
  • Ved hvad det vil sige at undervise i et miljø med praktiske deadlines og eksterne samarbejder
  • Tænker kreativt og har mod på at udvikle fremtidens kulturelle events under og efter livet med Covid-19
  • Har erfaring med eller kendskab til Roskilde Festival

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et kreativt team af højskolelærere, praktisk personale og timelærere, der brænder for det, vi gør – og gør en dyd ud af at have et rart arbejdsmiljø med en uformel tone
  • Frihed til selv at udforme undervisningsforløb og skabe projekter med Roskilde Festival eller andre samarbejdspartnere
  • Løn i henhold til FFD´s løntabel for højskolerne (se ffd.dk)
  • Et spændende nærmiljø i Musicon bydelen med blandt andet rockmuseum, skatehal og mikrobryggeri lige om hjørnet

Ansøg

Ansøgningen skal indeholde et kort bud på et undervisningsforløb i ledelse.

Send ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger i én pdf til ledelse@rofh.dk senest torsdag den 22. oktober.

Der afholdes samtaler mandag den 26.10.

Der er tale om en fuldtidsstilling, der løber fra 1. januar og et år frem med mulighed for forlængelse.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til underviser i ledelse Mika Juul Christoffersen på 2085 6085 eller forstander Hans Christian Nielsen på 2937 3704.