Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Højskole ogFestival

Mulighederne for at integrere Roskilde Festival i højskolens værdi-, praksis- og værkstedbaserede læringslaboratorium er store, og slægtskabet til Roskilde Festival tilføjer en særlig dimension til højskoleopholdet.

Koblingen mellem RoFH og Roskilde Festival

Roskilde Festival Højskole har som ’fri skole’ uden pensum og eksamener og med koblingen til Roskilde Festival en særlig mulighed for at omsætte den faglige undervisning på højskolen til konkrete projekter på festivalen. Både projekter bundet op de enkelte fag og projekter, der går på tværs af fagene og fx tager afsæt i et overordnet tema eller indsatsområde på festivalen.

Festivalsamarbejdet og koblingen mellem den faglige undervisning og virkeligheden udenfor rummer potentialet til ikke alene at bidrage aktivt til festivalen og omverdenen, men også til at skabe en mere interessant, aktuel og udadvendt højskole. Vi forsøger derfor at integrere festivalens skiftende holdningsarbejde og indsatser i vores dagligdag, i højskolens fag, foredrag, debatter mm.

Vi forsøger derfor at integrere festivalens skiftende holdningsarbejde og indsatser i vores dagligdag, i højskolens fag, foredrag, debatter mm.

Samarbejdet med festivalen skaber naturlige og stærke ambassadører for festivalens og højskolens fælles værdier, og samarbejdet rummer kort og godt potentialet til at skabe en bevægelse af engagerede mennesker, der tør, kan og vil omsætte ideer og drømme til gavn og glæde for det øvrige samfund.

Roskilde Festival året rundt på RoFH

Højskolen skal året rundt kommunikere, levendegøre og præsentere en bred vifte af offentlige arrangementer. RF kan sidde med i programudvalg og/eller bruge højskolen faciliteter til at lancere; koncerter, talks, debatter, workshops, mv.

Højskolens fag i projekter på RF

Højskolens lange kurser og særligt fagene i 2. periode leder frem til konkrete projekter og indsatser på Roskilde Festival udviklet, planlagt og gennemført af højskolens undervisere og elever.

Studierejser

Højskolens rejser kan understøtte festivaltilknytningen ved at besøge andre europæiske kulturbegivenheder/festivaler, festivalens skiftende standpunkter og/eller følge festivalens donationer ud i Verden.

Undervisning på højskolen

RoFH tilstræber løbende at trække på kompetencer og erfaringer fra festivalfolket og fra festivalens frivillige ildsjæle som oplægsholdere, foredragsholdere, timeundervisere, mm. i forbindelse med undervisningen.