Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Event­ledelse

Oplevelsesdesign, mennesker og events

Ledelse er fællesskab og følgeskab og dermed et relationelt begreb der foregår i mellem os hele tiden. I Eventledelse udvikler vi din evne til at lede og blive ledt med afsæt i din passion.

Med faget får du et kort og intenst forløb, hvor du får indsigt i hvordan man sætter en begivenhed op fra start til slut og samt hvad det kræver at designe en oplevelse.

Undervisningen

I Eventledelse har du fokus på ledelsesopgaven gennem samarbejde og teamånd. Gennem konkrete øvelser, diskussioner og events afprøver du fagets mange vinkler i praksis.

Faget giver dig mulighed for at sammensætte en værktøjskasse af redskaber til at lede, projektstyre, motivere, innovere, konfliktløse, forandre og samarbejde. Du vil blive udfordret på dit ståsted og erfare, hvad der virker og ikke virker når du leder og ledes af andre. Vi lærer når vi fejler!

I undervisningen inddrager vi praksis gennem gæsteundervisere, projekter på skolen, i Roskilde og på Roskilde Festival.

Fag i faget

Frivilligledelse, facilitering, teamopbygning og eventafvikling.

Faget som levevej

Eventledelse hjælper dig på vej med hands on-erfaringer, som du kan bygge videre på, hvad enten du vælger at studere ledelse på en erhvervs- eller videregående uddannelse, starte en NGO eller ønsker at stå i spidsen for en frivillig forening, en virksomhed eller dit eget projekt.

Periode

1. periode
5 uger
8,5 timer/uge

Undervisere

Mika Christoffersen underviser i ledelse.

Læs et portræt af Mika:

“Eleverne skal have ledelsesværktøjer, de kan tage med ud i verden”

Mika Christoffersen, underviser i ledelse på Roskilde Festival Højskole

Vi vil gerne møde dig!

På RoFH vil vi gerne invitere dig på besøg på Danmarks eneste højskole med ledelse som kernefaglighed. Vi betaler din transport. Ring til os på +45 3132 5321 eller book en rundvisning her.

Få tilsendt materiale

Klik her og bestil vores materiale og læs mere om ledelse og hvordan du kan få et unikt højskoleophold, hvor du bliver bedre til at gå forrest – sammen med andre.

Faglokalet

Faglokalet for Eventledelse er placeret på skolens 1. sal med udvendig trappenedgang til højskolens bagområde og med tæt forbindelse til journalistik- og politikfagene. Med lokalets nye inventar og udstyr er der mulighed for at indrette og tilpasse rummet i forhold til skiftende processer, øvelser og projekter.

Området

Området omkring højskolen byder på mange muligheder for at indtage byrummet. Vores nærmeste naboer består af kreative aktører, der opererer i det kulturelle spor; Festivalpladsen, Roskilde Festivals sekretariat, Danmarks Rockmuseum, Skaterpark, Rabalderparken, Aaben Dans, osv. Med andre ord – vi har en legeplads af muligheder omkring os.