Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Medieproduktion

Kommunikation, kampagne og æstetisk formidling

Medieproduktion arbejder vi med foto, film, lyd, grafisk design på tværs af formater og medieplatforme. Vi bruger teorier og modeller for strategisk kommunikation og laver produkter for både interne og eksterne modtager, og med et konkret produkt som slutpunkt.

At arbejde kreativt med medier handler først og fremmest om at mestre produktionen, så din vision, æstetik og fortælling er så skarp som muligt. Du kan vælge at skrive, fotografere, filme, redigere eller layoute. De bedste medieproduktioner kommer fra en klar afsender og en personlig stemme.

På Medieproduktionslinjen kan du fokusere på din udtryksform og du kan prøve kræfter mange nye.

Faget er for dig, der undrer dig over, hvorfor nogle budskaber, billeder eller kampagner rammer plet og ændrer verden. Det er samtidig for dig, der hele tiden finder på nye koncepter og historier, og gerne vil prøve dem af i et praksisbaseret undervisningsforløb. Du får ikke kun praktisk erfaring med kommunikation men også grundlæggende viden inden for psykologiens og sociologiens verden.

Undervisningen

På Medieproduktionslinjen dykker vi ned i mediehistorien og diskuterer med udgangspunkt i litterære, psykologiske og sociologiske idéer og teorier.

Undervejs arbejder vi gruppebaseret med virkelige projekter, og med klassiske og nye værktøjer udvikler, tester og udfører vi konkrete medieplaner og -produktion. Det kan være “kunder” som Roskilde Festival, det lokale bryggeri, en ny artist eller vores egen højskole. Kommunikation og formidling handler grundlæggende om at skabe forbindelser og forandring.

Du bliver klædt på med værktøjer, modeller og tips til at lave eksekverbare handlingsplaner. Vi arbejder med Adobe-pakken, Canva og på skolen har vi mulighed for at arbejde med fotoprint, prøvetryk, tekstiltryk og større tryk af bannere, eksempelvis til festivaller.

Du bliver undervist fotografi, filmproduktioner, tekst-billede i teori og praksis. Teorien bliver leveret indlevet med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer, og opgaver vil typisk være i grupper med konkrete benspænd og vejledninger.

Fag i faget

Kommunikation, medieteori, tekst-billed-analyse, kamerateknik, filmproduktion, analog og digital fotografi,  podcasting,  genreforståelse, kampagnearbejde, promotion, planlægning, projektarbejde

Faget som levevej

Med faget i bagagen er det oplagt at søge videre på Medieproduktion & Ledelse, Visuel Kommunikation på DMJX eller andre professionsbachelors indenfor kommunikation, film og design. Det kan også være du vil gå den mere akademiske vej med Medievidenskab på Århus eller Københavns Universistet, eller den kreative på Designuddannelse på Det Kongelige Akademi. Uanset hvilken vej du vælger, så står underviserne klar til at vejlede dig på din færd.

Oversigt

Aske Erbs Ørbæk

Aske har 15 års erfaring med strategisk kommunikation og medieproduktion, og så er han passioneret fotograf, grafiker og klipper.

Gæstelærere

William Andreas Wivel, filminstruktør og underviser
Katrine Catalan, selvstændig fotograf
Lars Bo Kirk, rådgiver i strategisk kommunikation, Friday
Louise Gade Kohl, redaktør for sociale medier, Roskilde Festival
M.fl.

Vores skabe er pakket med udstyr, og der kameraer, lyd- og lysudstyr til mange niveauer af medieproduktioner.

Vi skaber medieproduktioner til små og store events, artister og samarbejdspartnere som du er med til at vælge.

Besøg os

Vi vil meget gerne invitere på rundvisning og vise dig vores højskolen og vores medieproduktionsfaciliteter, hvor vi sammen med Roskilde Festival skaber de bedste rammer.

Ring til os på +45 3132 5321 eller book en rundvisning her.

Få tilsendt vores brochure

Klik her og bestil vores brochure og se dine muligheder for et højskoleophold med fordybelse, nye erfaringer og stærke fællesskaber – tæt på festivalpladsen og med kort afstand til København.