Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Music Management: Vi er stolte af vores Dayparty på SPOT Festival

I faget Music Management fik en håndfuld elever til opgave, at tilrettelægge og afvikle et event under SPOT Festival 2023 i samarbejde med Tapetown Studios og Frontløberne. Det skulle indeholde to livesessions i Tapetowns lydstudie af hhv. Hiraki (DK) og Mary Ann´s Polar Rig (SE). Herudover havde eleverne frit spil til at lave et koncept for dagens program og de fysiske rammer.

Eleverne på Music Management så en mulighed for at fremvise ny og fed musik, som de selv havde en interesse for, og som endnu ikke er blevet stort. På to måneder fik de booket DJ’s, VJ’s og artister ind, arbejdet med logistikplan, ekstern kommunikation og PR, indkøb og barsalg. Opgaven krævede overblik, en løsningsorienteret og tålmodig tilgang – og så fandt de ud af, at et intenst arbejdsniveau giver pote.

“Det blev en dag, som vi var meget stolte af at afvikle og glade for at se munde ud, som det gjorde. Og for nu er vi enormt spændte på, hvad det næste hold elever finder på til næste år” udtaler Sarah Maj Sørensen fra Music Management-holdet.

Eventet d. 6 maj blev i år til et Dayparty på Lydhavnen i Århus der bandt RoFH, SPOT Festival, Tapetown, Frontløbere sammen. Her kunne man opleve livesessions af Hiraki (DK) og Mary Ann´s Polar Rig (SE) i Tapetowns lydstudie og intime koncerter af Prototypen, It’s Caroline, DJ Stonsterr samt VJ Jam T. Dagen var fyldt med god stemning, glade ansigter og øl på fad.

Se aftermovie fra dagen produceret og filmet af elever på højskolens filmhold.