MUSIK
Roskilde Festival Højskole er en musikhøjskole. Musik er højskolens største hovedfag – og vi har to forskellige linjer, du kan vælge imellem: Sangskrivning & Performance og Elektronisk Musikproduktion.
Begge linjer er kreative og skabende og vil klæde dig på til at skrive din egen musik. Den største forskel på de to linjer ligger i, om dit primære værktøj er ‘rigtige’ instrumenter eller din computer. På begge linjer kan du skabe musik inden for alle genrer og udtryk; det er helt op til dig, hvordan du vil udtrykke dig, og der er masser af plads til at eksperimentere.
Læs mere om de to musiklinjer herunder.
Vi har også flere forskellige valgfag, så du kan fylde hele din uge op med musik, hvis du vil! Lige nu kan du få sidefagene Band eller Music Management og valgfaget Musikteori og hørelære.