Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Music management

Booking, branche og event

Hvad er Music management på Roskilde Festival Højskole?

I faget Music Management undersøger vi, hvordan den danske og internationale musikbranche er indrettet, og hvad der skal til i en konstant foranderlig musikverden for at skabe projekter og lykkes som artist.

Undervisningen i Music Management arbejder hovedsageligt via en todeling: I den ene, mere teoretiske del, dykker vi bl.a. ned i et teoretisk rum og undersøger hvad algoritmer gør ved vores måde at forbruge musik på, psykologien omkring at arbejde med artister, hvad der skal til for at lave den gode koncertafvikling, hvordan man søger midler til udgivelser – og meget mere. Den anden del af undervisningen er mere praktisk forankret og beror på arbejdet med projekter i virkeligheden. Enten i form af et direkte music management-arbejde med en til flere artister – eller i form af at skabe events på eksempelvis SPOT Festival eller spillesteder såsom Gimle i Roskilde.

Faget er både til artisten, der ønsker viden til at lægge de bedst mulige udgivelses- og karriereplaner med efterfølgende eksekvering, og til dem, der ønsker at prøve kræfter med alt det, der foregår rundt om musikken – fra booker over manager til produktionsansvarlig.

Kom og hør mere

Har du spørgsmål til faget Music Management på højskolen, kan du altid sende os en mail på kontakt@rofh.dkVi giver også meget gerne en rundvisning, hvor du kan se højskolen og høre mere om musik og ledelse samt vores andre fag.