Faciliteterog området
Fra produktionshal til højskole
Hvert faglokale og opholdssted på Roskilde Festival Højskole er skabt specifikt ud fra den stemning og praksisbaserede handling vi ønsker der skal finde sted i rummet. Vi arbejder ud fra en filosofi om, at du i stedet for at træde ind i et faglokale træder ind i et laboratorium, der er præget med indtryk fra den faglige virkelighed faget udspringer af.
Tilgængelighed
På RoFH sigter vi mod at være så tilgængelige som vi kan. Vi har handicapvenlige værelser med tilhørende badeværelser i bogrupper, samt handicapvenlige toiletter på både stueplan og 1. sal i hovedbygningen. Der er elevator til både bogrupper og i hovedbygningen samt en rampe til vores foredragssal. Resten af indgangene er niveaufrie. Derudover har vi teleslynge i foredragssalen.
Det er vigtigt for os at vi sammen finder den løsning, der passer til lige præcis dig, så hvis du har særlige behov, må du ikke tøve med at kontakte os. Vi vil meget gerne lære, tilpasse og finde nye løsninger sammen.
Foredragssal
Den ikoniske foredragssal skaber en helt særlig orange feeling til morgensang, fællesmøder, talks og koncerter.
Værksteder
Alle skolens faglokaler er skabt som værksteder for fagene. Eksempelvis består musiklokalerne af to studier og et spillested.
Udeområder
Højskolen er placeret i en spirende grøn bydel, hvor initiativet og naboskabet hyldes. Sammen er vi igang med at omdanne en gammel betonfabrik til et levende og grønt byrum med masser af plads til store armbevægelser og højt til loftet.
Bogruppen
Som højskoleelev bor du på en etage med 15-20 andre. Bogruppen danner “det lille fællesskab” på dit højskoleophold.
En kreativ bydel
Højskolen ligger på Musicon, en spirende kreativ bydel der ligger mellem Roskilde Station og Festivalpladsen. Den tidligere fabriksgrund er på 250.000 m2 og huser nu ca. 50 aktører, herunder start-ups, teater, rockmuseum, caféer, værksteder, skatehal, ungdomsboliger og øvelokaler.
Byens muligheder
I løbet af dit højskoleophold får du også mulighed for at gå på opdagelse i og omkring Roskilde, hvor der er adgang til både kultur og natur. Højskolen ligger kun 25 minutter fra København.
Tæt på kultur
Roskilde byder på historiske vingesus, vikinger, natur i særklasse og madoplevelser med lokale råvarer.
Tæt på natur
Er du til cykelture, overnatning i naturen eller en rolig sejlads på vandet, så er istidslandskabet omkring Roskilde Fjord helt unikt.
FAQ
Højskolen ligger på Musicon, 10 minutters gang fra Roskilde St. og 10 minutters gang til festivalpladsen.
Vi har to lærerboliger samt en forstanderbolig en spytklat fra elevernes boliger.