Sangskrivning
I løbet af denne uge skal vi skrive sange. Så enkelt er det – og så svært kan det nogle gange føles. Heldigvis er du i trygge hænder hos Christian Hjelm, der guider dig gennem sangskrivningens kreative kaos og hjælper dig med at få dine idéer ud af hovedet og ned på papiret.
Vi skaber et trygt rum, hvor du kan eksperimentere, lege med idéer og dele dine sange med andre. Her er der plads til forskellighed, skæve indfald og nye retninger. Måske begynder vi med den samme idé, men ender med vidt forskellige sange. Det er netop det, der gør sangskrivning spændende.
Vi arbejder med både musik og lyrik og undersøger, hvordan ord, melodier og stemninger kan finde sammen. Gennem kreative øvelser, benspænd og dogmer udfordrer vi vanetænkningen og åbner nye døre. Du får frihed til at eksperimentere inden for rammer, der hjælper dig videre, når den indre kritiker spænder ben.
Sangskrivning handler også om at turde åbne op, følge sin intuition og lade følelserne få plads. Og det behøver hverken være højtideligt eller hårdt arbejde – tværtimod. Vi skal give slip, slippe det indre legebarn løs og opdage, hvor meget der kan opstå, når vi tør lege med musikken og ordene.
Undervejs arbejder vi med at give sangene liv og modet til at fremføre dem for andre. Det handler ikke om at præstere perfekt, men om at turde stå ved det, man har skabt, og opleve, hvad der sker, når sangene kommer ud i rummet.
Tag dine idéer med, som de er. Gå herfra med nye sange, nye erfaringer og større tillid til din egen kreativitet.
Program
Programmet bliver opdateret løbende med info om de konkrete undervisningsmoduler samt navne på gæsterunderviser og foredragsholdere udefra m.m.
Søndag
14.00 Ankomst og indkvartering
16.00 Rundvisning
17.00 Velkomst i Orange
18.00 Aftensmad
19.00 Mød dit hold
19.30 Mød de andre kursister
Mandag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Introduktion til kurset
11.00 Undervisning
12.00 Frokost
13.00 Undervisning
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Sangaften
Tirsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Undervisning
12.00 Frokost
13.00 Undervisning
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Talk/koncert
Onsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Undervisning
12.00 Frokost
13.00 Workshop
18.00 Aftensmad
19.30 Bålaften
21.00 Filmvisning
Torsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Undervisning
12.00 Frokost
13.00 Undervisning
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Åbne værksteder / afslapning
Fredag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Undervisning
12.00 Frokost
13.00 Afslutning af projekter
15.00 Fællesbillede
15.30 Fernisering
18.00 Afsluttende festmiddag
Lørdag
09.00 Mokost
10.00 Tak for denne gang!
En uge med højskoleliv i kreative og musikalske omgivelser.
God mad, venskaber og personligt frirum og udvikling.