Strik
Bemærk, dette kursus er fyldt, men du kan tilmelde dig venteliste.
På sommerkurset Strik begraver vi os i garn og design, og så skal vi sammen undersøge strik i forhold til eksempelvis bæredygtighed, skaberglæde, sundhed, aktivisme og fællesskaber.
Workshops, oplæg og masser af strikketeknik
I løbet af kurset får vi inspiration og vejledning fra dygtige strikkere, der skal lære os at strikke med garnrester og Dorte Rørmann (Sundhedsstrik), der giver os tips til at holde kroppen stærk og fri for skader, mens vi strikker.
Vi dykker ned i nørdet strikketeknik og kommer op til overfladen igen med oplæg om alt fra craft psykologi til certificering. Vi skal rundt og besøge lokale garncaféer, kafferistere og mikrobryggerier. Og så skal vi selvfølgelig strikke en hel masse imens!
Medbring gerne strikkeprojekter, du allerede er i gang med, eller har lyst til at starte op på. Vi har øvegarn og pinde til rådighed, men kurset inkluderer ikke garn og pinde til større projekter. Husk at du kan købe alt, hvad du har brug for i Roskilde Garn, der ligger 50 meter fra højskolen. Her få du som kursist 10 procent på alt garn, udstyr og opskrifter under kurset.
Strik er for alle
Udover undervisningen på dette kursus, vil du hele ugen opleve et fantastisk højskoleliv på tværs af de øvrige sommerkurser gennem fællessang, god mad, filmaftener, badeture, kaffepauser og ikke mindst en stor festmiddag.
Dette strikkekursus er for alle niveauer, uanset om du har strikket hele dit liv eller du aldrig har haft strikkepinde i hånden før. Vi bruger hinandens ekspertise og erfaringer ligeså meget som undervisernes og får altid et helt fantastisk strikkefællesskab. Vi håber, du har lyst til at være med!
Program
Programmet bliver opdateret løbende medinfo om de konkrete undervisningsmoduler samt navne på gæsterunderviser og foredragsholdere udefra m.m..
Søndag
14.00 Ankomst og indkvartering
16.00 Rundvisning
17.00 Velkomst i Orange
18.00 Aftensmad
19.00 Mød dit hold
19.30 Mød de andre kursister
Mandag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Strik og stræk
09.45 Introduktion til kurset
11.00 Strikketips #1: Opslag
12.00 Frokost
13.30 Oplæg: Maskematematik
15.00 Besøg hos Roskilde Garn
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Sangaften
Tirsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Restegarnsworkshop med Freja Hoffgaard / Frejasknit
12.00 Frokost
13.30 Strikketips #2: Struktur og mønstre
14.30 Oplæg: Hvordan strikker vi bæredygtigt?
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Fælles foredrag med den prisvindende fotograf Mads Nissen
Onsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Strikketips #3: Vendepinde
10.30 Oplæg om Craft Psykologi
12.00 Frokost
13.30 Lyttesalon m. strik
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Åbne værksteder / afslapning
21.00 Filmvisning: Christiania (2026)
Torsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Strikketips #4: Aflukning
10.30 Arbejde på egne projekter
12.00 Frokost
13.30 Dine og mine tips og tricks
14.30 Besøg på MØRK Kafferisteri og Musicon Mikrobryggeri
16.00 Åbne værksteder / afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Åbne værksteder / afslapning
Fredag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Strikketips #5: Illusionsstrik
10.30 Forberedelse af fernisering
12.00 Frokost
13.30 Strik, drik og lyt i skyggen
15.00 Fællesbillede
15.30 Fernisering
18.00 Afsluttende festmiddag
Lørdag
09.00 Mokost
10.00 Tak for denne gang!
Få tips og tricks af underviserne på kurset, hvor der er masser tid til at strikke løs og få sparring undervejs.
Vi besøger lokale ildsjæle der brænder for deres håndværk, om det er kafferisteren eller mikrobryggeriet. På Strik er der højt til loftet og plads til alle strikkere uanset niveau.