Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Vi leder efter køkkenpersonale til Roskilde Festival Højskole

Vi søger en fuldtids køkkenassistent til at hjælpe vores køkkenleder med daglig klargøring af fællesmåltider til skolens elever og personale. Derudover søger vi også assisterende personale, som vi kan tilkalde ved spidsbelastningsperioder og ved sygdom.

Roskilde Festival Højskole er en nybygget højskole med et helt nyt og topmoderne køkken. Vi gør en dyd ud af økologi, bæredygtighed og vegetariske retter – og har en vision om at opnå det økologiske gule mærke.

Vi søger en social, dygtig og nytænkende køkkenassistent, der elsker at lave mad, og som savner at være en del af et kreativt miljø med sjove, skøre og spændende kollegaer og ikke mindst masser af liv, unge mennesker og humane arbejdstider. Har du erfaring fra højskole eller efterskole, er det en fordel – men ikke et krav.

Køkkenet bespiser dagligt omkring 120 elever og medarbejdere tre gange om dagen hele ugen.

PROFIL

  • Du går op i mad og mennesker
  • Du har sandsynligvis en køkkenfaglig uddannelse, men vi undersøger også gerne ’skæve’ kandidater
  • Du elsker at lave god mad af friske råvarer med et stort udvalg af grønne retter
  • Du har gode samarbejdsevner og skaber spreder højt humør og engagement omkring dig
  • Du er social, holder af unge mennesker og du arbejder struktureret

VI TILBYDER

  • Et helt nyt køkken og muligheden for at præge det sammen med køkkenlederen
  • Muligheden for at blive en del af ’det første hold’
  • En inspirerende og motiverende arbejdsplads med plads til kulinarisk nysgerrighed og nytænkning
  • Menneskelige arbejdstider

Jobbet indbefatter

  • Madlavning
  • Udarbejde madplaner sammen med køkkenleder
  • Dagvagter, aftenvagter og weekendvagter
  • Bestilling og modtagelse af varer
  • Kontakt til leverandører

AFTALEVILKÅR
Vi søger:

  • En fuldtidsstilling med løn svarende til gældende vilkår for køkkenassistenter på højskoleområdet.
    Ansættelsen indebærer weekendarbejde og ad hoc-opgaver samt deltagelse under Roskilde Festival.
    Som køkkenassistent refererer du til køkkenlederen.
  • En tilkaldevikar til arbejde i perioder med spidsbelastning eller sygdom.

ANSØGNING
Ansøgningsfrist: 19. marts kl. 12.00
Samtaler afholdes den 21. marts 2019
Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. maj 2019.
Ansøgning sendes til kok@rofh.dk

SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN
Henvendelser vedr. stillingen besvares af køkkenleder Karen Prætorius
E-mail: karen.praetorius@rofh.dk
Telefon: 51 51 71 35

FAKTA

  • Vi tager det bedste fra den danske højskoletradition og kombinerer det med Roskilde Festivals erfaringer inden for frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion.
  • Højskolen tilbyder forårshold, efterårshold og årshold af henholdsvis 4, 6 og 10 måneders varighed
  • Højskolen bygges i og omkring en tidligere betonproduktionsfabrik i den kreative bydel Musicon i Roskilde, der ligger ca. 2 km. fra Roskildes historiske centrum og ca. 1 km fra festivalpladsen
  • Højskolen bliver en aktiv del af Musicon, og nabo til et sprudlende uddannelsesmiljø, kreative værksteder, skaterpark, danseteater, bryggeri samt et væld af andre kreative og kulturelle aktører, heriblandt det kulturhistoriske museum for pop, rock og ungdomskultur, Ragnarock