Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Sangskrivning

Sommerkursus i musik

Dine tekster på kurset kommer til at udspringe af, hvad ”der rører sig” i din verden og din hverdag. Det er udgangspunktet og det er med de briller på, du griber pen og papir. Vi stiller krav, vi kræver at du skriver om nogen, til nogen og fra nogen. Så vi sætter dit “tekst-jeg” på pause i en uges tid.

Vi skriver kun om naturen, solnedgangen og det kvalte hjerte, når tekstuniversets karakterer skal bruge dem til noget. Med andre ord, skal teksterne have en intention og være vedkommende. Og du kommer til at arbejde med karakteropbygning og figurative tekst-personaer. Tekster er ikke sekundære og overflødige vers ryger ud. Vi skærer helt ind til benet og efterlader kun det mest essentielle. Form og udtryk varierer og er helt individuelle.

Kurset vil fokusere og eksperimentere med live-optræden i sin helhed. Der er også fokus på det, der sker før og efter: hele tilblivelsen og fremførelsen og dermed performance som scenekunst. Vi arbejder med musikalske skitser og laver et musisk laboratorium, hvor vi tager ”halvfærdige sange” op.

Kurset tilrettelægges, så der både bliver workshops, ene-undervisning med fordybning i den enkeltes arbejder, plenumundervisning med oplæg, samt samspils-grupper med fokus på arrangement. Der er rig mulighed for individuel sparring, da vi er to undervisere på samtidig.

Vi går efter, at kursisterne får en ægte sceneoplevelse og arbejder derfor henimod den afsluttende koncert. Her kommer øvrige kursister på holdet til at fungere som backing/band og man spiller således med på hinandens numre

Vi planlægger et program, men med så meget elastik, at det kan tilpasses kursisternes niveau, formåen og ønsker.

PROGRAM

Se programmet for sommerkursus i sangskrivning

Programmet er foreløbigt og bliver opdateret løbende.

Søndag
14.00 Ankomst og indkvartering
16.00 Rundvisning
17.00 Velkomst i Orange
18.00 Aftensmad
19.00 Mød dit hold
19.30 Mød de andre kursister

Mandag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Den indre scene sættes
12.00 Frokost
13.00 Oplæg og sangskrivning
16.00 Åbne værksteder / Afslapning
16.30
 Mulighed for at høre mere om sammenhængen mellem RoFH og RF
18.00 Aftensmad
19.30 Sangaften

Tirsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Individuel sparring på musik/tekst
12.00 Frokost
13.00 Musikdramatisk improvisation
16.00 Åbne værksteder / Afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Fælles foredrag

Onsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Oplæg og sangskrivning
12.00 Frokost
13.00 Præsentation af musikalske skitser/samspil
16.00 Åbne værksteder / Afslapning
16.15 Mulighed for besøg på Ragnarock Museet
18.00 Aftensmad
19.30 Open mic

Torsdag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Individuel sparring musik/tekst
12.00 Frokost
13.00 Samspil/øve
16.00 Åbne værksteder / Afslapning
18.00 Aftensmad
19.30 Bålaften
21.00 Filmvisning

Fredag
07.30 Morgenmad
08.30 Morgensamling
09.30 Samspil/øve
12.00 Frokost
13.00 Samspil/øve
15.00 Fri tid til eks. fernisering, forberedelse til middag, etc.
16.30 Fernisering m. koncert
18.00 Afsluttende festmiddag

Lørdag
09.00 Mokost
10.00 Tak for denne gang!

Roskilde Festival Højskole er en ny højskole med moderne studiefaciliteter, akustisk velvære og inspirerende omgivelser.

Bliv inspireret af andre kunstnere og sangskriver i et uformelt læringsrum med højt til loftet.