Gunilla Stine Rasmussen
Underviser på sensommerkurset i Naturforbindelser
Gunilla er arkitekt med en master i socialt entreprenørskab og har gennem 15 år været dybt involveret i udviklingen af højskolens omgivelser; den prisvindende bydel Musicon. Her har Gunillas fokus været på at omsætte visionen til bæredygtig by og hverdagskultur.
Gunilla er samtidigt lokal ’klimapraktivist’ både i sit privatliv, som del af Grønt Omstillingsforbund – Roskilde og som selvstændig iværksætter. Med sin virksomhed By-DELE arbejder Gunilla for grøn omstilling gennem lokale fællesskaber – blandt andet med en taghave på Musicon.
De seneste par år har Gunilla opsøgt nye veje til at styrke den indre bæredygtighed ved at omlægge sit arbejdsliv, meditere og fejre årstidernes skiften. I marts 2024 holder Gunilla orlov for at drage på en refleksionstur rundt i Danmark. Turen kan følges her.