Grafisk design
Hvad er Grafisk design på Roskilde Festival Højskole?
I Grafisk design får du et kendskab til faget gennem forskellige kreative øvelser og opgaver. Vi skal prøve kræfter med forskellige grafiske discipliner såsom typografi, pladecovers og plakater. Målet er at du bliver bedre til at formulere dig visuelt og samtidig skal vi kigge på hvordan andre arbejder med faget.
Som elev på Grafisk design bliver du en del af det team der skal udvikle den grafiske identitet til Ømme dage, højskolens festival der bliver afholdt i Huset i Magstræde i København til december.
Faget er både digitalt og analogt. Kendskab til Adobe-pakken er ikke et krav.