Tilmeld digBook en rundvisningRing mig opBestil brochure

“Jeg er ikke bange for at lære af andre”

23-årige Emma Brix Laursen vinterbader gerne, går sjældent med bh — og så er hun ikke bleg for at gå på opdagelse i det ukendte. For tiden læser hun idræt på universitetet, og til januar begynder hun på RoFH for at snuse til sin gamle drøm om at blive journalist.

Portrætserie

Roskilde Festival Højskole slår dørene op for det første elevhold
den 6. januar 2019.

Frem mod åbningen møder vi en håndfuld af de unge, der allerede har tilmeldt sig.

Vi spørger til deres forventninger — til højskolen, fællesskabet og fremtiden.

Yderst på molen i Dragørs gamle færgehavn hyler vinden om kap med en flok hujende havmåger.

Der er flere meter ned til det skummende vand i Øresund, som klasker små bølger op ad molens omkransende træpæle.

Hvem tør at hoppe i…?

23-årige Emma Brix Laursen husker tydeligt det, hun kalder “manddomsprøven” i Dragør. Vi snakker 7. klasse, og det var vist lidt forbudt og bestemt ikke for bangebukse at springe i bølgen blå så tæt på indsejlingen til havnen.

Men Emma har aldrig været bleg for at kaste sig ud i nye ting. Også selv om hun ikke ved, hvor hun lander. Så selvfølgelig hoppede hun i fra kanten af molen — og gled ubesværet ned under overfladen og op igen til sine venners jublende blikke. Challenge completed!

Blå bog

Navn: Emma Marie Brix Laursen

Alder: 23

By: Nordvest, København

Ungdomsuddannelse: STX på Rysensteen Gymnasium

Beskæftigelse: Studerer idræt på Københavns Universitet

Fag på RoFH: Woodlab og Journalistik

En højskole for alle
Til januar kaster hun sig hovedkuls ud i et ophold på Roskilde Festival Højskole. Hendes plan er at kombinere hovedfagene Woodlab, som hun ikke har prøvet før, og Journalistik, som hun længe gerne har villet udforske.

“Det er spændende at prøve forskellige ting — ikke at jeg er et naturtalent til alt, hvad jeg laver. Men jeg er nysgerrig, og det er altid sjovt at møde nogen, som er sindssygt god noget. Jeg er ikke bange for at blive hjulpet og lære af andre”, siger Emma.

Samtidig glæder Emma sig til at udfordre sine kommende kammerater på højskolen.

“Jeg tror, at RoFH bliver et sted med nogle virkelig ambitiøse og dygtige typer inden for kultur og kunst. Hvor mange måske drømmer om at blive den næste store producer eller den grafittimaler, som alle går og snakker om”, siger hun.

“Men jeg vil arbejde for, at det også bliver et sted, hvor alle bliver hørt og taget seriøst uanset niveau og ambitioner. At man er god nok, som man er — også selv om man ikke lige har hørt den nyeste musik eller kender til installationskunst. Alle skal kunne byde ind med deres idéer og tanker”, lyder det fra Emma.

Det er spændende at prøve forskellige ting — ikke at jeg er et naturtalent til alt, hvad jeg laver. Men jeg er nysgerrig, og det er altid sjovt at møde nogen, som er sindssygt god til noget.

Idræt er fælles sprog
Tiden inden RoFH skal hun bruge på at færdiggøre sin bachelor i idræt.

Siden hun lå i sin mors mave, har Emma været en del af Dragør Gymnasterne. Som blot 12-årig blev hun shanghajet som træner og fik ansvar for flere dansehold i foreningen.

“For mig er idræt et sprog, som alle snakker”, siger hun.

Senere gik hun på adventure-efterskole på Samsø og tog efter gymnasiet på Gerlev Idrætshøjskole med beach-volley som hovedfag. Hun vinterbader gerne og cykler rundt til alt — medmindre hun lige har forstuvet foden, fortæller Emma. Om det er idræt, der har forfulgt hende, eller hende, der har forfulgt idræt, ved hun ikke.

“Jeg elsker at svede og være fysisk presset sammen med andre. Det skaber nogle fede relationer og fællesskaber. Samtidig afhænger ens succesfølelse ikke af, hvor god man er, men at man bliver tilpas udfordret”, siger hun.

At være i flow
Emma er optaget af den såkaldte flow-model, som ofte bruges som pædagogisk pejlemærke i undervisning. Følelsen af flow opstår, når det, man laver, matcher ens niveau. Hvor man glemmer tid og sted og ikke tænker så meget over, om mankan klare en opgave eller ej — men bare er i gang.

Sådan kan man også se på tilværelsen, siger Emma.

“Jeg er et meget socialt menneske. Jeg har det godt, når jeg har mange aftaler og en masse, jeg skal nå. Men jeg har også fundet ud af, at jeg skal trække stikket en gang imellem og bare være mig selv. Så jeg er i flow, når jeg har fem dage om ugen, hvor der er knald på, og to dage, hvor jeg bare er hjemme”.

Fotograf: Daniel Hjort

Fotograf: Daniel Hjort

Fortællinger om verden
Når hun skal slappe af, brygger Emma på små historier derhjemme. For tiden om en kvinde, der laver alle mulige ting — går på bar, cykler rundt eller venter på folk, mens hun ryger cigaretter. Dansk var Emmas yndlingsfag i skolen, og hun har altid ført dagbog.

“Jeg er gladest for at skrive ting ned, så jeg ikke skal gå og tænke alt for meget over alt det, jeg går og tumler med en gang imellem. Det er en måde at komme i kontakt med mit indre liv, når tingene går lidt stærkt”, siger Emma.

Hendes drøm er at blive journalist. Derfor glæder hun sig til at snuse til det journalistiske håndværk på RoFH for at lære, hvordan man formidler alt det, der sker rundt omkring på kloden.

“Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville være. Da jeg var lille, sagde jeg, at jeg gerne ville være den første kvindelige admiral, fordi min far var officer i Søværnet. Med tiden har jeg fundet ud af, at journalistik åbner enormt mange døre, og at man kan rejse ud i verden med faget og møde nye mennesker hele tiden. Ligesom med idræt”, fortæller hun.

Roskilde Festival er et helt nyt land hvert år — man ved aldrig, hvad man skal forvente. Den danskhed, der normalt er over os, forsvinder. Det samme med Janteloven. Alle er konger!

Alle er konger på Roskilde
Emma knuselsker Roskilde Festival, selv om skrald og makrel til halsen godt kan blive lidt for meget nogle gange. Det er især den åbenhed, alle mennesker møder hinanden med, som gør festivalugen til et af årets absolutte højdepunkter.

“Når jeg sætter mig i campingstolen, føler jeg mig hjemme. Roskilde Festival er et helt nyt land hvert år — man ved aldrig, hvad man skal forvente. Den danskhed, der normalt er over os, forsvinder. Det samme med Janteloven. Alle er konger!” fortæller Emma og forsætter:

“Man er ikke bange for at tage fat i ham den lækre, der står nede i baren, eller have noget tøj på, som man synes er totalt street. Men lige så snart man kommer hjem fra Roskilde, nikker man lige til sin naboer. Jeg aner overhovedet ikke, hvem de er. Gid man kunne overføre noget af Roskildes fællesskab til sin hverdag”.

Kulturmøder og spontanitet
Emma guider gerne til sine yndlingssteder i Nordvest, hvor hun bor.

Vi går forbi Bazar Lygten, hvor hun ofte køber friske grøntsager, og under Nørrebro Station, hvor en håndfuld sælgere forsøger at afsætte alt fra brugte sko til elektronik, inden vi drejer ned mod Den Sorte Plads.

Kvarteret minder hende lidt om Roskilde Festivals ånd. Der er mange forskellige slags mennesker, og der sker noget hele døgnet rundt. For hendes familie, der er vant til at bo i Dragør og har gjort det i flere generationer, er det dog lidt af et kulturchok at komme på besøg, fortæller Emma.

“Mine forældre er meget punktlige og har måske lidt svært ved forandring og spontanitet. Men sådan er mit liv her i Nordvest; anderledes og alsidigt”, siger hun.

Heldigvis er Emmas lillesøster Mathilde også flyttet til Nordvest. De er meget forskellige, men også hinandens bedste venner. Hvor Emma i sin søsters optik er en drillesyg hippie, der sjældent går med bh, er Mathilde den pæne og ordentlige type, mener Emma.

Ikke for gammel til at gå på højskole
Tilbage i Dragør har den trygge og “Morten Korch-agtige opvækst”, som Emma kalder det, givet hende en bund at stå på, når livets store spørgsmål blæser hende omkuld. Præcis som vinden ude fra Øresund kan gøre, når man står yderst på molen og forsøger at tælle havets tusind nuancer af blå.

“Jeg går nogle gange og tænker ‘åh, jeg skal blive til noget, jeg skal tjene nogle penge, købe et hus, finde en mand og føre slægten videre’”, siger hun.

“Men så er det måske federe at tænke, at jeg skal blive til nogen”, siger hun. Den indstilling har hendes erfaringer fra foreninger, efterskole og højskole også bidraget til.

Emma har allerede masser af idéer til, hvordan RoFH’s udearealer kan blive brugt til leg og bevægelse for alle. Hun pønser også på at vise de andre, hvordan man laver en kæmpe flash mob, som kan bruges til elevfesterne. Og så er Emma frygtløs i ølbowling.

Faktisk blev ølbowling opfundet på havnen i Dragør, siger hun med et smil på læben — nede mellem de røde og mørkegrønne fiskeskure, hvor Emma og hendes barndomskammerater tit hang ud.

“Jeg kommer 100 procent til at drikke nogle af de andre elever under bordet og fortælle dem nogle sandheder om livet, haha! Og så skal de fortælle mig en masse sandheder om livet. Det kan kun blive godt”, siger hun.

Fem hurtige

Hvilke tre ting ville du tage med på en rejse ud i rummet?

Mine skriveredskaber; en playliste med al min yndlingsmusik — lige fra Malk de Koijn og Arctic Monkeys til David Bowie og First Aid Kid; og så min mors parfume, fordi den minder mig om hende.

Hvad er dit bedste festivalminde?

Det var mit første år på Roskilde i 2011. Der havde været skybrud, men mine venner og jeg skullebare se The National. Vi stod og havde mudder op til knæene. Dér havde jeg følelsen af, at alt var ligegyldigt. Vi var frie og lykkelige, selv om det regnede.

Hvem inspirerer dig allermest?

Det gør dem, der er 100 procent sig selv. Dem, der ikke har en opstillethed over sig. Min søster er meget sig selv. Hun er ligeglad med, om folk kan lide hende eller ej. Hun går sine egne veje.

Hvad er dit største håb for fremtiden?

At jeg får lov til at have fire karrierer i løbet af mit liv. Hvis jeg skulle ønske, skulle én af dem være statsminister, haha! Det tror jeg, jeg ville være god til. De tre andre karrierer kunne være journalist, gymnasielærer og pedel på en folkeskole.

Hvis du kunne give verdens stats- og regeringschefer ét godt råd, hvad ville du så sige til dem?

At det er ligegyldigt, om du er kvinde eller mand, flerkønnet, transkønnet eller intetkønnet — så har du en betydning. Man fortjener frihed, lighed og kærlighed, uanset hvem man er. Og så kunne det være virkelig fedt, hvis politikerne lige kunne redde planeten, så jeg ikke behøvede at tage tre ting med ud i rummet.

Roskilde Festival Højskole