Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

CPH:DOX: ‘Patriarken’ med besøg af Peter Aalbæk

Glæd dig til at opleve den danske dokumentarfilm ‘Patriarken’ til Orange Onsdag som en del af ROSKILDE:DOX. Filmen får verdenspremiere på CPH:DOX, en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, som ROSKILDE:DOX er en del af. Efter filmen kan du møde de to hovedpersoner, Peter Aalbæk og datteren Sigrid, samt filmens instruktør, Andrea Storm Henriksen.

KØB BILLET

 

Om filmen
Verden er blevet woke, normerne har forskubbet sig og patriarkiet er i forfald. Peter Aalbæk er en gammeldags mand i en moderne verden – en ronkedor, der nægter at følge med tidens wokeisme og identitetspolitik. Storhedstiden med høj cigarføring er blevet til lavt blodsukker, diabetes og slankemiddel, men det daglige glas rødvin står ikke til forhandling.

Nu har døtrene Sigrid og Hedvig sendt deres far i terapi. De efterlyser nærvær, opmærksomhed og ansvar. Peter møder op med ironi, rastløshed og en selverklæring som ‘et højreorienteret, gammelt pikfascistisk svin’. Følelser er svære, at lytte efter endnu sværere. Spørgsmålet er, om terapien kan lære Peter nye tricks, eller om han for evigt er henvist til rollen som uforbederlig patriark.

Læs også om højskolens hovedfag Medieproduktion.

 

Hvad er Orange Onsdage?

Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.