Det Danske Hus i Palæstina om kunsten som redskab til at udholde og skabe forandring
Hvordan er kunsten et vigtigt redskab til forandring i Palæstina, og hvordan det kan åbne rum for friere tænkning og tale? I denne talk vil Det Danske Hus i Palæstina fortælle om betydningen af kunst og kultur i en palæstinensisk kontekst.
Repræsentanter fra Det Danske Hus i Palæstina vil denne aften dele historier fra kunstnere, som er blevet anholdt og undertrykt for at skrive digte eller tilbyde danseundervisning til børn. Sammen skal vi lytte til ord fra børn og unge i Gaza og på den besatte Vestbred, som beretter om deres erfaringer med at vokse op under blokade, bombardementer og besættelse. Fokus for oplægget er nemlig, at få sat ansigter og navne på dem, som bruger kunsten som redskab til at udholde en ellers uudholdelig virkelighed samt de unge kreative stemmer, som er Palæstinas fremtid.
Oplægget forudsætter ikke, at man ved noget om Palæstina i forvejen. Vi starter med en kort historisk og politisk gennemgang, der forklarer konteksten for kunstens rolle i Palæstina.
Tid: 1. maj 2024, kl. 19.30
Sted: Orange foredragssal, Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, 4000 Roskilde
Arrangementet er gratis og åbent for alle.